Det tog otte års kamp at få mere uddannelse til social- og sundhedsassistenterintensivafdelingerne

Omsorg. Sussie Brizarr har altid vidst, at hun skulle være sygehjælper – det, der i dag hedder social- og sundhedsassistent. Hendes mor var nyresyg næsten hele hendes barndom, og målet var entydigt at være tæt på patienten: sygehjælper og generalist.
Omsorg. Sussie Brizarr har altid vidst, at hun skulle være sygehjælper – det, der i dag hedder social- og sundhedsassistent. Hendes mor var nyresyg næsten hele hendes barndom, og målet var entydigt at være tæt på patienten: sygehjælper og generalist.
Lyt til artiklen

»Det er en stor glæde, at jeg kan tage på arbejde og have ansvar for at passe nogle dejlige patienter, og det er en stor glæde, at jeg ikke behøver at hænge mit hoved hjemme, når jeg går på arbejde«. 48-årige Sussie Brizarr skønner meget på den efteruddannelse, der både har sikret hendes job og givet hende autorisation til at tage ansvar næsten på niveau med sygeplejerskerne på intensivafdelingen på Regionshospitalet i Horsens.

LÆS OGSÅ Krise: Flere tænker på at komme på skolebænken

Hun har selv en større del af æren, end man normalt har i forbindelse med efteruddannelse.

En ting er at tage af sted og sætte sig ned og tage viden ind. Men Sussie Brizarr måtte først kæmpe får at få uddannelsen igennem.

»Og det var en krig og en kamp«, som hun udtrykker det. Herunder ikke mindst en fagkamp.

En stor faggruppe
Sussie Brizarr blev uddannet sygehjælper i 1990.

Uddannelsen, som varede et år, fokuserede på grundlæggende sygepleje og gav kun basal viden om sygdomme og medicin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her