Et søskendebånd brast i den sommer, der snart er forbi. Min storesøster døde. Den eneste, der har bevidnet hele mit liv, er ikke mere.
Vi huskede mange ting forskelligt, så hun var god at tale med, når fjerne begivenheder skulle afklares. Én ting huskede vi dog på samme måde: at vi aldrig havde været på kant med hinanden. Når jeg havde skærmydsler med vores far eller mor, kunne jeg stole på, at hun holdt med mig. Og vice versa. Vi var venner fra først til sidst.


























