Bånd mellem søskende kan være tætte, snærende, snørklede eller ikkeeksisterende. Søskendebånd er ofte de længste relationer, vi har i livet, og regner man pap- og halvsøskende med, så har 93 procent af 16-årige danskere i 2025 en eller flere søskende, viser tal fra Statistikbanken.

21 procent af danskerne ville gerne have haft flere søskende, da de voksede op, ifølge en undersøgelse, Megafon har foretaget for Politiken. Og forskning har vist, at børn bruger omkring en tredjedel af deres fritid med deres søskende. Det er mere, end de bruger på forældre, venner og endda sig selv.

Alligevel er søskendes betydning for, hvem vi bliver, og hvor godt vi klarer os i livet, både undervurderet og omgærdet af myter, viser forskning.

Nogle af de udbredte fordomme om rækkefølge af søskende er blevet aflivet, mens andre er blevet kvalificeret. For eksempel viser den internationale forskning i dag ret entydigt, at den ældste i en søskendeflok klarer sig bedre økonomisk og uddannelsesmæssigt end de yngre søskende og har en højere IQ, allerede når han eller hun fylder et år. De yngre søskende er til gengæld ofte bedre til elitesport.

Til gengæld har man tillagt forældre for stor betydning for menneskers udvikling og undervurderet søskendepåvirkningen.

I denne artikelserie undersøger Politiken hen over sommeren de vigtige søskenderelationer.