Mathias Gidsel blev kåret til turneringens bedste spiller, fik guld om halsen og en gennembanket krop. Det har sin pris at få has på et irriterende olympisk minde.

Ukuelige Gidsel fik sin revanche: »Jeg kan tage den med mig i graven en dag«

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Mathias Gidsel viste en sjælden gang, at han – verdens bedste håndboldspiller – kan blive rørt. Helt ind til de forslåede muskler og knogler, der gang på gang under den olympiske turnering har været i hærdebrede forsvarsspilleres kødhakkere, når han har kastet sig modigt ud i sine halsbrækkende målmissioner under OL.

Den del af livet som håndboldspiller kender han temmelig godt. Men følelsen af, at samme krop søndag eftermiddag bar en medalje af guld, gav alligevel den 25-årige højreback et blik af vantro.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her