0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Pawel Kopczynski/Ritzau Scanpix
Foto: Pawel Kopczynski/Ritzau Scanpix

Lamont Marcell Jacobs bliver søndag en meget sjælden europæisk vinder af 100 meter for mænd ved et OL.

OL-døgnet: Europæisk raket tager OL-guld på 100-meteren

Følg strømmen af nyheder fra de olympiske lege i Tokyo.

FOR ABONNENTER

Atletik. Italieneren Marcell Jacobs kan frem til næste OL i Paris kalde sig olympisk sprinterkonge. På det olympiske stadion i Tokyo vandt den 26-årige italiener OL-finalen for mænd i tiden 9,80 sekunder. Det er europæisk rekord og fire hundrededele af et sekund hurtigere end Fred Kerley fra USA, der tog sølv. Marcell Jacobs indtager dermed den trone, der er blevet ledig, efter at Usain Bolt har stoppet karrieren. Jamaicaneren har været regerende olympisk mester siden 2008.

Atletik. Trespringeren Yulimar Rojas havde søndag en stor, stor aften på det olympiske atletikstadion i Tokyo. Først satte hun olympisk rekord med 15,41 meter i sit første spring, hvilket viste sig at være nok til at sikre den venezuelanske stjerne guldmedaljen. Men i sit sidste spring satte 25-årige Rojas for alvor trumf på med en verdensrekord. 15,67 meter lyder den nye rekord. Det er 17 centimeter mere end ukrainske Inessa Kravets hidtidige verdensrekord fra 1995.

Golf. Amerikaneren Xander Schauffele er ny olympisk mester efter en spændende afslutning, hvor han på 14. hul slog sit drive ind i en busk og endte med en bogey, men med en birdie på 17. hul nåede hans score ned på 18 slag under par. Dermed blev det trods en afsluttende fantomrunde i 61 slag (1 eagle, 10 birdies, 2 bogeys) ’kun’ sølv til 45-årige Rory Sabbatini, der er født i Sydafrika men nu repræsenterer Slovakiet. Bronzen gik til C.T. Pan fra Taiwan efter et monster omspil med syv deltagere, hvor af de tre var tidligere majorvindere. Hideki Matsuyama og Paul Casey røg ud på det første omspilshul, på det tredje røg Sebastian Munoz, Rory McIlroy og Mito Pereira, inden Pan med en par eliminerede Collin Morikawa.

Danskerne faldt en anelse tilbage i finalerunden, så Joachim B. Hansen sluttede som nummer 27 og Rasmus Højgaard blev nummer 38, men 20-årige Rasmus Højgaard har fået tændt en olympisk ambition.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce