25 år efter Poul-Erik Høyers triumf ved OL i Atlanta har Danmark atter en olympisk mester i badminton:
Viktor Axelsen, 27 år og fra Fyn.
Mandag i Tokyo storspillede han sig til sin drømmetitel efter en magtdemonstration med ketsjeren i højre hånd. Derfor var jubelscenerne til at forstå.
Han smed ketsjeren, han gav slip på sit våben. Han kiggede rundt i hallen, et øjeblik forvirret med hænderne ved hovedet, så begyndte han at græde, før han endelig fandt landstræner Kenneth Jonassen.
De to mænd krammede, og det var alt sammen lige, som det skulle være. Lykken var større, end Axelsens toptrimmede krop kunne rumme. Tårerne strømmede uden en lyd.
Med de suveræne sætcifre 21-15, 21-12 vandt han finalen mod den kinesiske stjerneveteran Chen Long, som netop slog Axelsen i semifinalen ved OL i Rio de Janeiro, da det for fem år siden endte med bronze til danskeren.
Der var altså tale om olympisk revanche. Men det var næppe hverken det eller Poul-Erik Høyers jubilæum, der fyldte det store for Axelsen i sejrens storslåede stund – selv om den danske guldvinder fra 1996 var øjenvidne til den rød-hvide triumf i Tokyos badmintonarena som nutidens præsident for sportens internationale forbund.
Nej, for Viktor Axelsen handlede det nærmere om, at han udlevede sit livs drøm. Siden han var ganske ung, har han indrettet størstedelen af sin tilværelse efter at blive bedst mulig til at mestre ketsjer og fjerbold. Og med OL-guld som det ultimative mål.
Eller også var der ingen større tanker, bare lykke.
Verdens bedste badmintonspiller
Fra finalens start viste Viktor Axelsen højt niveau, mens han fuldt fokuseret og uden synlige nerver varierede sit spil så meget, at han kørte Chen Long rundt på banen. De første minutter havde danskeren lidt problemer med at finde baglinjen i medvinden, så han sendte fjerbolden ud af banen et par gange.
Men da han fik styr på det, trak han suverænt fra. Med den ene gode smash langs linjerne efter den anden udstillede Viktor Axelsen sin modstanders magtesløshed, samtidig med at han nærmest legede med netkanten.
Så stor var danskerens præcision. Og derfor vandt han første sæt med 21-15.
Engang var Chen Long verdens bedste badmintonspiller, men det er ved at være en håndfuld år siden. Siden den olympiske titel i 2016 har kineseren ikke helt ramt samme niveau, før han ved legene i Tokyo atter har været tilbage på toppen.
Men i mellemtiden har Viktor Axelsen taget så store skridt, som kun en lang dansker på 1,94 meter kan. Og finalen viste, at han er kommet foran Chen Long, der havde meget vanskeligt ved at score point mod danskeren.
Axelsen dækkede hele banen med lange arme og stor bevægelighed. Ved OL har danskeren i det hele taget været ganske suveræn og har ikke afgivet et eneste sæt.
Han har vist sig som verdens bedste badmintonspiller, intet mindre.
Det gjorde han også i finalens andet sæt, hvor han blot fortsatte med at udstille sin egen overlegenhed med præcise slag over alt på banen. Stor variation og endnu større ro.
Det var nøglen til at vinde 21-12. Den olympiske titel var hjemme for Axelsen – det samme var Danmarks anden guldmedalje ved legene i Tokyo, efter at Anne-Marie Rindom havde sejlet sig til sejr om søndagen.
Den totale tro på triumf
Viktor Axelsen virkede frigjort, og det var han sikkert også – som en stor kontrast til hans semifinale. Op til kampen mod upåagtede Kevin Cordón fra Guatemala havde danskeren været så anspændt, at han var vågnet om natten med hjertebanken. Han vidste, at alt andet end en sejr ville være en fiasko.
Derfor var han også lettet over at vinde, være klar til finalen og forbedre sin OL-bronze fra 2016.
»Jeg er så afslappet nu. Selvfølgelig er jeg altid spændt, før jeg går ind til en finale, men altså... Jeg er i en OL-finale nu! Uanset hvad bliver det en lige kamp, som jeg glæder mig helt sygt til«, sagde Viktor Axelsen efter semifinalesejren.
Men han lagde heller ikke skjul på, at det ikke var nok. Han havde triumferet ved VM, han havde vundet snart sagt alle store turneringer – han manglede den olympiske titel.
»Jeg fik en bronzemedalje ved OL i Rio, og nu er jeg sikker på mindst en sølvmedalje. Det er jeg vildt glad for, men nu går jeg efter titlen. Jeg tror på, at jeg vinder guld i morgen, jeg tror 120 procent på mig selv«, sagde Axelsen.
Der var heller ikke grund til andet. Det beviste han på det grønne gulv med de fem sammenfiltrede ringe i Tokyos mægtige badmintonarena, hvor tusinder af sæder stod tomme i coronapandemiens tegn, men hvor Axelsen fyldte rummet ud med sportslig storslåethed.
Umiddelbart før finalen fandt bronzedysten af sted. Den vandt indonesiske Anthony Ginting suverænt med 21-11, 21-13 over OL-sensationen Kevin Cordón, nummer 59 i verden, der efter et uventet eventyr må forlade Tokyo med en fjerdeplads. Uden medalje.
Sådan en har Viktor Axelsen til gengæld med sig, når han sætter sig på flyet hjem mod sin forlovede og datteren, Vega. Og den er af guld.
fortsæt med at læse
