Til tider er det lettest at afkode en sportsudøvers styrke ved at iagttage modstanderens afmagt. Tag nu bare denne scene fra Tokyo torsdag eftermiddag, da Viktor Axelsen ketsjerkæmpede sig ind i den olympiske kvartfinale.
»Sådan der«, råbte landstræner Kenneth Jonassen, så det rungede i den tomme arena med tusinder af ledige sorte sæder, mens den mægtige danske badmintonspiller knyttede sin højre næve.

