FC Basel bliver sidste modstander før ligaspillet for FC København, hvis altså FCK avancerer mod Malmö FF.

Lodtrækning gør FCK's vej til Champions League lidt sværere

Jordan Larsson skal op imod sine landsmænd fra Malmø i morgen og i næste uge for at afgøre, om FCK kommer videre i Champions League..   Foto: Jens Dresling
Jordan Larsson skal op imod sine landsmænd fra Malmø i morgen og i næste uge for at afgøre, om FCK kommer videre i Champions League.. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Hvis FC København spiller sig forbi Malmö FF i tredje runde af Champions League-kvalifikationen, skal de danske fodboldmestre møde schweiziske FC Basel i playoffrunden.

Det står fast efter lodtrækningen i schweiziske Nyon hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Dermed trak FCK en af de sværeste mulige modstandere. Vinderen af opgøret mellem Slovan Bratislava-Kairat var også en mulighed, og det samme var vinderen af vinderen af Qarabag-Shkëndija.

Efter playoffrunden venter selve ligaspillet i Champions League.

Men først skal FCK forbi de svenske mestre på den anden side af Øresundsbroen. Første kamp spilles på svensk grund tirsdag aften, mens der er returkamp i København i næste uge.

De potentielle kampe mod Basel finder sted 19. eller 20. august i først Basel, hvorefter returkampen spilles 26. eller 27. august.

Taber FC København til Malmö FF i næste kvalifikationsrunde i Champions League, er tjekkiske Sigma Olomouc modstanderen i Europa Leagues playoffrunde.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her