Fra tribunerne på Stadio Giuseppe Sinigaglia – opført og opkaldt efter en krigshelt på foranledning af diktatoren Benito Mussolini for knap hundrede år siden – er der udsigt over den smukke, langstrakte Comosø i det nordlige Italien.
Står det til et aldrende indonesisk brødrepar, skal aktiviteterne nede på grønsværen imidlertid i den nærmeste fremtid stjæle al opmærksomhed fra naturoplevelsen, for det er deres ambition, at Como 1907 skal udvikle sig til at være en af verdens bedste og mest eksklusive fodboldklubber.