Tag ikke fejl: Det er stadig attraktivt at være fodboldspiller i Serie A, men storhedstiden fra firserne og halvfemserne, hvor verdens bedste boltrede sig i italienske klubber, kommer næppe tilbage.

Rigmænd med tv-angst spænder ben for det store italienske comeback

Randal Kolo Muani er en af profilerne i Juventus, men ikke på niveau med Michael Platini, Roberto Baggio og Zinedine Zidane, der alle blev kåret som verdens bedste, mens de var i Torino-klubben. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Randal Kolo Muani er en af profilerne i Juventus, men ikke på niveau med Michael Platini, Roberto Baggio og Zinedine Zidane, der alle blev kåret som verdens bedste, mens de var i Torino-klubben. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklenLæst op af Søren-Mikael Hansen
09:24

Midaldrende fodboldelskere vil med genkaldelse af barndommens idoliserende sind eller det spirende voksenlivs beundring huske tv-klip i alt andet end HD-kvalitet med Michel Platini, Ruud Gullit, Marco van Basten, Lothar Matthäus, Roberto Baggio, George Weah, Ronaldo og Zinedine Zidane.

Oktetten udgør et særligt fællesskab. De er ikke blot alle sammen kåret som verdens bedste fodboldspiller – nogle af dem endda indtil flere gange – men blev det også, mens de repræsenterede en italiensk klub og dokumenterede en storhedstid for det fodboldfanatiske sydeuropæiske land.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her