I næsten 40 år har Florence ’Flo-Jo’ Griffith-Joyners verdensrekord på 100 meter været centrum for kontroverser, rygter og spekulationer. Havde den amerikanske kvinde for meget medvind, da hun løb distancen på 10,49 sekunder, var hun dopet, og hvorfor stoppede hun karrieren i 1989, er blot nogle af de spørgsmål, som presser sig på i forhold til sprinteren.
Svarene tog Florence Griffith-Joyner med sig i graven, for hun døde pludseligt som 38-årig i 1998, og måske vil interessen for amerikanerens fantomtid sat i kvartfinalen ved de amerikanske mesterskaber i 1988 også snart fortone sig.




























