Hviler der en olympisk forbandelse over Mikaela Shiffrin? Det kan lyde lidt melodramatisk at stille sådan et spørgsmål, men faktum er, at verdens med afstand bedste kvindelige alpine skiløber nogensinde og måske endda den allerbedste på tværs af kønnene ikke har vundet en af de eftertragtede OL-medaljer siden 2018.
Det amerikanske fænomen risikerer nu for det andet OL i træk at måtte rejse tomhændet hjem, for efter at have misset en medalje i både den kombinerede holdkonkurrence og storslalom har hun kun ét skud tilbage i bøssen i Cortina, og det er i onsdagens slalom – hendes specialitet.


























