Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Caleb Yirenkyi fortsætter karrieren i Premier League for Coventry City efter et par år hos FC Nordsjælland.

FCN sælger Yirenkyi til Coventry i rekordsalg

Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Efter flere dages rygter er det nu officielt.

Superliga-klubben FC Nordsjælland har solgt den ghanesiske VM-spiller Caleb Yirenkyi til Premier League-klubben Coventry City.

Det oplyser den danske klub på sin hjemmeside.

Selv om FCN ikke oplyser salgsprisen, kalder klubben det for et rekordsalg.

»Vi er stolte over at kunne sende ham videre til en Premier League-klub, som det også var hans ønske at spille for. Og vi er stolte over, at han er blevet den største transfer ud af Superligaen«, siger FCN-fodbolddirektør Alexander Riget til fcn.dk.

På rygtebasis har flere rapporteret om en salgspris på den gode side af 200 millioner kroner.

»Nu er tiden så kommet til at sige farvel. Det er selvfølgelig trist, men jeg glæder mig også meget til de mange nye udfordringer, der venter i Premier League«, siger Yirenkyi til FCN’s hjemmeside.

»Men selv om mit fodboldliv nu handler om at gøre det så godt som muligt for Coventry, vil jeg selvfølgelig altid holde øje med, hvordan det går mine gamle venner i FC Nordsjælland«.

Den 20-årige ghanesiske midtbanespiller kom til FCN fra klubbens Right to Dream-akademi i Ghana i januar 2024.

Via U19-holdet slog han igennem på Superliga-mandskabet, hvor han hurtigt blev en stor profil på holdet.

Han fik samtidig debut for Ghanas landshold, som han denne sommer spillede VM med. Han blev blandt andet matchvinder i holdets første kamp ved slutrunden.

Det blev til 56 kampe for FCN. I dem leverede han fire scoringer og otte assister. Han blev kåret til Årets Unge Spiller i Superligaen i seneste sæson, hvor FCN vandt bronze.

Coventry er oprykker i Premier League i den kommende sæson.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her