Med kun en måned til starten på de olympiske lege i Beijing begynder politiske ledere rundt om i verden at svede over et storpolitisk dilemma:
Skal de boykotte åbningen af OL og påkalde sig Kinas vrede. Eller skal de møde frem og påkalde sig menneskeretsforkæmpernes vrede. I marts i år affødte de blodige optøjer i Tibet og de kinesiske myndigheders hårde indgreb en protestbølge i den vestlige verden. Politikere stod i kø for at bruge OL til at presse den kinesiske regering til at forbedre forholdene for tibetanerne – og forbedre menneskerettighederne for systemkritikere og journalister i Kina. Siden da er forholdene ikke blevet bedre, de er endda forværret, mener menneskeretsgrupper. Alligevel begynder vestlige stats- og regeringsledere nu at købe billet til Beijing. Bush kommer Blandt andre har USA’s præsident, George W. Bush, bekræftet, at han deltager i åbningsceremonien 8. august. »Jeg vil støtte vores idrætsudøvere. Jeg betragter ikke OL som en politisk begivenhed, men som en sportsbegivenhed«, lyder præsidentens forklaring. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, ventes ifølge franske medier også at melde sin ankomst. I marts var han ellers meget kritisk over for det kinesiske indgreb i Tibet, og han lignede dengang en førerfigur i boykotkoret. Også regeringslederne i nabolandene Japan, Sydkorea, Australien og Thailand har meldt sig. Hollands regeringschef, Jan Peter Balkenende, kommer. Den britiske premierminister, Gordon Brown, deltager i OL’s afslutningsceremoni, for London skal jo overtage OL til 2012. Listen over afbud er kortere: Den føres an af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon (som lige har besøgt Beijing), Tysklands kansler, Angela Merkel, og Canadas premierminister, Stephen Harper. Mange regeringsledere har endnu ikke offentliggjort deres beslutning, men det ser ud til, at det politiske stormløb i form af boykot mod den kinesiske regering er taget af. I Canada er stemningen ved at vende, af frygt for at premierministeren vil ende i en lille, isoleret gruppe, som kommer på Beijings sorte liste, hvis han ikke skifter mening og dukker op til OL. Politikere: M eget er ændret Politikere, der modererer deres kritik, begrunder det med, at der er sket ændringer siden marts. Repræsentanter for den kinesiske regering har holdt møde med udsendinge for Tibets eksilleder, Dalai Lama. Men begge sider beskylder hinanden for, at mødet kun er en skinmanøvre. Og samtidig fortsætter kinesiske medier dagligt med at sværte Dalai Lama som en »splitter«, der vil løsrive Tibet fra Kina. Menneskerettighederne og pressefriheden har heller ikke fået det bedre – tværtimod. I 2001 lovede vicepræsidenten for den olympiske organisationskomite, Wang Wei, at journalister skulle kunne »rapportere fuldstændig frit overalt, når de kommer til Kina«. Året efter lovede regeringen i Beijing i en handlingsplan at sikre »internationale standarder og kriterier«. 1. januar 2007 kom der ganske vist en ny bestemmelse om, at udenlandske journalister kunne tale med alle kinesere, som indvilgede frivilligt. Men bestemmelsen er ikke blevet håndhævet. Internationale menneskeretsgrupper har påpeget overgreb mod udenlandske journalister, senest i en rapport fra Human Rights Watch i mandags. Journalister har fået tæv Den dokumenterer, hvordan adskillige pressefolk er blevet tævet eller har været tilbageholdt af politiet. Siden 1. januar sidste år har der været 259 tilfælde. En halv snes journalister har modtaget anonyme dødstrusler på grund af deres dækning af de tibetanske optøjer i marts. Andre er blevet truet med at få frataget deres arbejdstilladelse. Journalister er blevet forment adgang til Tibet og de tilgrænsende delstater, hvor der bor tibetanere. Rapporten fra Human Rights Watch peger også på, at lokale myndigheder slår ned på kinesere, som udtaler sig til udenlandske journalister. Desuden er kontrollen med kinesiske medier skærpet. Hver uge får de per fax besked om, hvordan deres dækning skal være. Men kan man forbedre forholdene ved at boykotte OL-åbningen? Nej, mener Nicholas Bequelin fra den kinesiske afdeling af Human Rights Watch. Politikerne skal tage til Beijing, men de skal også kritisere det kinesiske styres brud på menneskerettighederne. »Man kan undskylde sig med, at det er uhøfligt at kritisere værten op i hans åbne ansigt. Ja, men der er jo ikke noget til hinder for, at politikerne udtrykker deres holdning allerede nu, inden de tager af sted: at kineserne skal have lov til at tale og skrive frit og til at dyrke deres religion frit«, siger Nicholas Bequelin.
