Verdens i særklasse bedste springhest vandt World Cup-finalen i Las Vegas for tredje gang i søndags. Shutterfly, der som ung var så klejn og sky, at ingen for alvor regnede den for noget, har nu vundet op mod to millioner euro, medaljer ved EM og VM og altså tre World Cup-finaler med tyske Meredith Michaels-Beerbaum på ryggen. »Den hest kan man jo bare drømme om«, siger den danske springrytter Tina Lund. Og det gør hun så. Både drømmer og leder. Tina Lunds bedste heste, 14-årige Carola og 13-årige Zamiro, er »brugbare konkurrenceheste, der har bevist deres værd – men jeg må erkende, at jeg ikke har nogen cracker«. Svært at finde hest En »cracker« er en hest, der har hjerte, hjerne og evner til sportens sværeste baner. For selv om Tina Lund har vundet to World Cupper – i øvrigt på Andante, som heller ikke blev regnet for andet end dvask, før hun kom på ryggen af den – så har hun svært ved at finde den firbenede makker, som kan springe hende til en fast plads i den internationale top. »Det er simpelthen så svært at finde den rigtige hest, der kan holde i hele kroppen, er intelligent, stabil, springer alt og passer til rytteren. Og selv om jeg havde pengene til det, så er de ikke lette at finde«, forklarer Tina Lund. Jagt på alsidigheden Præcis som Thomas Velin, der var eneste dansker i World Cup-finalen i søndags – og blev nummer otte, så går hun efter heste med »blod i kroppen«. Det er lette og letridelige heste, der både kan magte de høje forhindringer og har teknik til at springe dem i de svære vinkler og afstande, som banebyggerne stiller op. »Tag for eksempel Zamiro. Selv om hun har vundet DM to gange og går de store klasser, så er der tekniske ting, hun bare ikke kan gøre med sin krop, fordi hun er bygget helt forkert. Carola har gået VM og er bestemt brugbar, men hun er ikke en verdensstjerne – og hun bliver også ældre. Så jeg rider så få stævner på hende, at jeg håber, at hun kan gå de store stævner i to år endnu«, forklarer Tina Lund. Tilbuddet var for stort Og selv om Tina Lund hidtil har ledt forgæves efter »stjernen«, så piber hun ikke over vilkårene og heller ikke over, at hun solgte sin hidtil bedste hest for to år siden. »Tilbuddet var så stort, at jeg simpelthen ikke kunne sige nej. Pengene fra den hest gør, at jeg kan beholde mine bedste heste nu. Jeg har en syvårs, Athene, (efter hingsten Aston, red.), der tegner rigtig godt. Den gik stævne i Tyskland for nylig, og folk løb efter os for at købe den. Så er det jo rart at kunne sige nej og dermed også vise, at jeg gør det her for sportens og ikke pengenes skyld«. Samtidig kan Tina Lund også mærke, at Thomas Velin, der tidligere prioriterede sin individuelle karriere på bekostning af landsholdet, har fået blod på tanden til at rykke for holdet og bruge sine bedste heste til det. »Alt kan lade sig gøre« »Sporten er blevet meget større og meget mere populær. Det er fedt, det holder én på tæerne. Og at jeg har vundet World Cup på Andante, og Meredith Michaels-Beerbaum fandt Shutterfly viser jo netop, at alt kan lade sig gøre i den her sport. Jeg ved, at jeg som rytter er dygtig nok til at ride de her ting, det er bare spørgsmålet om at finde den bedste hest til mig«, siger Tina Lund. I august er der EM, men mesterskabet er helt usædvanligt ikke sæsonens hovedmål. Det er i stedet sæsonfinalen i Barcelona i september, der afgør, hvilke to lande fra den vesteuropæiske Promotional Cup, der rykker op i Super League. Indtil i år var landsholdsturneringen kendt under navnet Samsung Super League, nu hedder den Maydan FEI Nations Cup, og mens der tidligere blot var en op- og nedrykker, så er det fremover to. »Vores ambition er at kvalificere os til finalen og via den rykke op i Super League. Men vi har et problem, hvis vi gør det«, fortæller Dansk Ride Forbunds sportschef, Jens-Erik Majlund. »I Super League er der otte femstjernede stævner (de sværeste, red.) på en sæson, og det har vi ikke hestemateriale til i øjeblikket. Derfor kan vi blive nødt til at overlade pladsen til et andet land, selv om vi helst ikke vil trække os«, fortæller Jens-Erik Majlund. Den olympiske drøm Baggrunden for den usædvanlige ambition – og ikke mindst overvejelserne om at trække sig fra præmien – chancen for at ride med ved de største stævner, er olympiske drømme. Danmark har aldrig haft et hold med ved OL i ridebanespringning, og det er rideforbundets – og rytternes – helt store mål. Kvalifikationen til OL i 2012 kan ske ved en plads i top-5 ved VM i 2010 eller top-3 ved EM i 2011. Derfor skal hestene ikke rides ned til sokkeholderne i Super League. Lang tradition for dressur Paradoksalt nok bliver der købt springhingste med fornemme evner og gener til Danmark som aldrig før, men de bliver brugt i avlen eller når aldrig for alvor ud i sporten. At det derimod lykkes for dressurrytterne at vinde både EM-, VM- og OL-medaljer, skyldes en længere tradition for at avle gode dressurheste i Danmark, mener sportschefen. »I Sverige har man derimod en lang tradition for springning, og deres resultater er derfor bedst i springning. Vi vil gerne ændre den tradition, men det tager tid. Jeg mener, vi har nogle af Europas bedste springryttere, så p.t. er det hestematerialet, der er afgørende«. A-landsholdet består af Thomas Velin, Tina og Charlotte Lund, Linnea Ericsson, Andreas Schou og Søren Pedersen.