I Madrids OL-aspiration er der et før og efter 2. september 2009. Før den dato sprudlede den spanske hovedstad af selvtillid og tro på, at »Si, podemos!« (Ja, vi kan!”) blive vært for OL 2016. Efter den dato er det svært at opdrive en oprigtig optimist. Forklaringen er, at IOC’s bedømmelseskomité den dag gav sine næsten endelige karakterer om de fire kandidatbyer. Til Madrid var der meget kanel, men også en del uventet skidt, som i Spanien fortolkes som et forsøg på at køre Madrid af banen og Rio de Janeiro i stilling som favorit. Dommerne valgte nærmest at ignorere, at de fleste installationer allerede står der, og at Madrids kandidatur har total opbakning fra regering, konge og fædreland, ja selv fra Barcelona, der på den måde gengælder støtten fra Madrid, da Barcelona selv var OL-værtsby i 1992.
Dårlig præsentation og dopingproblemer
I stedet hæftede IOC-panelet sig ved, at præsentationen af Madrids projekt ikke havde været god nok, og at den spanske antidopinglovgivning er for slap.
Det var et hårdt slag for den konservative borgmester, Alberto Ruiz-Gallardón, der har sat sin politiske karriere ind på at hente OL til byen. Han forsøgte det uden held med OL 2012, og hvem ved, om den 50-årige politiker forsøger igen med OL 2020, hvis han må rejse tomhændet hjem fra København.
Nogle medier forudser, at to nederlag i træk vil være for stor en ydmygelse for den ambitiøse Gallardón, og at han derfor vil gå af som borgmester.
Andre medier mener, at han vil blive på pinden til kommunalvalget i 2011 og derefter gå efter en post i regeringen, måske som viceministerpræsident, hvis det konservative Partido Popular vinder parlamentsvalget i 2012. Med til historien hører, at Gallardón er den mest populære konservative politiker i Spanien, og at han flere gange har været på tale til formandsposten i partiet, fordi han i meningsmålingerne altid slår den nuværende leder Mariano Rajoy med flere længder. Spansk stjernedelegation Men i København får han det sværere. Heller ikke de spanske medier lægger skjul på, at Rio er favorit, om end de mener, at IOC-rapporten overser helt åbenlyse mangler hos Brasiliens kandidatur som sikkerhed, og at kun en lille del af infrastrukturen er på plads. Rio er favorit, skriver de, fordi Sydamerika aldrig har arrangeret et OL. Det faktum, at Europa næppe vil få tildelt OL to gange i træk, selv om det som bekendt skete i 1948 og 52 med London og Helsinki, er Madrids værste modstander. Og så måske lige, hvis USA’s præsident Obama skulle dukke op i København for at støtte Chicagos kandidatur.
