Rio: Drømmen om OL lever

Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva, midtfor, sammen med sin sportsminister Orlando Silva, tv. og Rio de Janeiros borgmester, Sergio Cabral, vil have OL 2016 til Rio.
Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva, midtfor, sammen med sin sportsminister Orlando Silva, tv. og Rio de Janeiros borgmester, Sergio Cabral, vil have OL 2016 til Rio.
Lyt til artiklen

De fleste har grinet ved tanken. Hvordan skulle Rio de Janeiro kunne arrangere et OL? Byen, der ikke engang har et fungerende kloaksystem, rimelige trafikale forhold eller et lovlydigt politikorps. Det er derfor de færreste, der har betragtet ansøgningen om at blive vært for OL i 2016 som andet end en uopnåelig drøm. »Når politiet ikke engang kan holde styr på ungdomsbanderne på Copacabanas strandpromenade, vil byen aldrig kunne garantere sikkerheden for verdens idrætsstjerner«, var der engang en embedsmand i det brasilianske udenrigsministerium, der sagde til mig.

PAN 2007 ændrede meget
Men for to år siden skete der noget. Rio de Janeiro var vært for idrætsbegivenheden Pan American Games 2007.

Delegationer fra 42 lande i Nordamerika, Caribien, Mellemamerika og Sydamerika konkurrerede gennem næsten to uger i alt fra atletik til fodbold, svømning og sejlsport. De nye idrætsanlæg stod klar til tiden, fungerede glimrende, og de 6.000 sportsfolk kunne koncentrere sig om deres konkurrencer. Af sikkerhedshensyn var ukorrupte politifolk fra andre delstater hentet ind for at øge patruljeringen i turistmetropolen. Det gav det ventede resultat. Ingen røverier eller overfald i de to uger, mesterskaberne varede. For at få bugt med den organiserede kriminalitet i slumkvartererne – de såkaldte favelaer – blev militærets indsatsstyrker posteret ved indgangene til de mest voldelige områder. Banderne holdt sig i ro, og prisen på kokain steg. Selv den kaotiske biltrafik kom der styr på under Pan 2007. Myndighederne indførte hurtigspor på vejene til vigtige kørsler, og børnene fik fri fra skole for at undgå de trafikpropper, som forældrene skaber, når eleverne skal hentes og bringes. En drøm I to uger i sommeren 2007 levede Rios indbyggere som i en drøm. Alt det, der til daglig skaber frustrationer i deres liv, blev løst. Rio blev til den vidunderlige by, som den i virkeligheden er, og bød på årtiets største fodboldfest på kæmpestadionet Maracanã, da det ubesejrede brasilianske kvindelandshold vandt finalen over USA. Byens daværende borgmester, den nu korruptionsanklagede César Maio, strakte hænderne i vejret i triumf. Rio havde gjort den udbredte skepsis til skamme og bevist, at Rio kan, når Rio vil. Den succes har skabt stor selvtillid, hvad angår byens kandidatur til OL i 2016. Det har også styrket ansøgningen, at den folkelige opbakning er så massiv. Mens indbyggerne i de øvrige kandidatbyer, Tokyo, Madrid og Chicago, kun udviser en behersket interesse – en del af dem aner ikke engang, at deres by har ansøgt om værtskabet – har Rio mobiliseret en højrøstet opbakning. Meningsmålinger viser, at 86 procent af indbyggerne støtter kandidaturet. På stranden i bydelen Copacabana er der sågar opstillet en digital tavle, der tæller ned til fredagens IOC-møde i København.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her