Sport

Sultne biller gnasker OL's skove rustrøde

Vinter-OL er ramt af klimaændringer. Barkbiller har overlevet de senere års mildere vintre og dræbt fyrretræerne.

Sport

Den er kun fem millimeter lang, men den har allerede dræbt et skovområde på mere end tre gange Danmarks samlede areal. Og fra i morgen kan tv-seere over hele verden få glimt af dens ødelæggelser.

Det handler om fyrrebarkbillen, der har hærget gigantiske skovområder ved OL-byen Vancouver og andre steder i staten British Colombia. Billen elsker barken fra den meget udbredte contortafyr – eller klitfyr – og gnasker så ivrigt i den, at træerne mister deres stedsegrønne farve og bliver rustrøde.

Ifølge den danske træbranches nyhedsbrev 'Træ er Miljø' har billen nu udboret bark og efterladt svampeinfektioner på 145.000 kvadratkilometer skov og er på vej østpå – over Rocky Mountains og ind i nabostaten Alberta.

TV:

Et kæmpe skovareal i Canada er truet med at blive udryddet primært på grund af barkbiller. Kilde: Reuters

Larverne overlever
Før verden blev varmere, blev billen holdt i ave af de kolde canadiske vintre. Når temperaturen bevæger sig under minus 20-30 grader, dør langt de fleste af billens larver, men er det varmere, kan de overleve beskyttet under træernes bark.

Skovarbejderne forsøger at begrænse udbredelsen ved at fælde angrebne træer enkeltvis eller i store grupper, før billerne springer videre til sunde nabotræer. Men motorsavene kan slet ikke følge med. Og når træerne først er døde og rustrøde, er de også uegnede til savværker og papirfabrikker.

Barkbillens hærgen skaber tillige en klimamæssigt ond cirkel. Fyrretræer er blandt de bedste til at optage CO2 fra atmosfæren, så når de på denne måde rådner, frigives store mængder drivhusgas. Det er med til at få klimaændringerne til yderligere at eskalere.

Seniorforsker Werner Kurz fra Canadian Forest Service har beregnet, at billens ødelæggelser vil have frigjort næsten en milliard ton CO2 inden 2020. Det svarer til fem års udledninger fra Canadas transportsektor – og her snakker vi altså rigtig mange store firehjulstrækkere.

Intet er så galt ...
Også i USA’s del af Nordamerika har barkbillens udbredelse fået nærmest bibelske dimensioner, efter at de mildere vintre har forøget overlevelsesraten fra typisk omkring 20 procent i begyndelsen af 1990’erne til omkring 90 procent de seneste år.

Alene i Washington State og Alaska har barkbiller udryddet, hvad der svarer til mere end et halvt Danmark.

Den canadiske professor Doug McArthur fra Simon Fraser University kalder billerne »den første store klimakrise i Canada«.

Samtidig udtrykker han og andre eksperter håb om, at den kan være med til for alvor at åbne canadiernes øjne for problematikken. Det har knebet i et land, der ofte har lige så ekstravagant livsstil som USA – med for eksempel udendørs jacuzzier, der trods det kolde vejr er opvarmet døgnet rundt.

Snetransport til grøn by
Et andet fænomen, der er ved at få canadiernes øjne op for klimaændringerne, er manglen på sne omkring Vancouver. Snesæsonen er forkortet med 4-5 uger på blot 50 år, og temperaturerne er steget 1-2 grader. I år har det været ekstra mildt og regnende med stort set ingen sne – ikke mindst på grund af havstrømmen El Niño, der har gjort hele Stillehavsområdet varmere.

Vancouvers Cypress Mountain har førhen været ideelt til vintersport, men canadierne har været nødt til at køre halmballer og sne ind for, at snowboarderne ikke skulle køre på græs under træningen.

Den trafik har undermineret Vancouvers markedsføring af legene som de grønneste nogensinde med en bæredygtig olympisk by med solpaneler, regnvandsindsamling og brintbusser. De klimavenlige tiltag kan nemt blive udvandet, hvis man skal transportere rigtig store mængder sne ind fra 150 km nord fra Vancouver.

Flere forskere og miljøfolk mener, at billen og den manglende sne illustrerer, at politikerne kun har tænkt grønt isoleret set og på den korte bane. Canada er nemlig meget tilbageholdende med at skrue generelt ned for CO2-udledningen.

»De olympiske lege er en perfekt katalysator, så Canada kan tage klimaændringer seriøst på den lange bane«, siger Ian Bruce, chefforsker i miljøtænketanken Suzuki Foundation, til CBC News.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce