På ondt og godt er den 93. udgave af Tour de France, der sluttede i går med den ventede hyldest til amerikaneren Floyd Landis i gult og den danske kylling Michael Rasmussen i den prikkede trikot på Champs-Élysées, sikret en fremtrædende plads i den globale idrætshistorie. Sædvanligvis sættes godt før ondt, når den indledende talemåde anvendes. Men i forbindelse med verdens største cykelløb var det altså de negative elementers bragende indtog på scenen, allerede inden tæppet var gået til det gigantiske skuespil, der truede med at overskygge alt andet. Præstationerne overskyggede skandalen Dønningerne efter den spanske dopingtsunami skyllede ind over Tourkaravanen i Strasbourg og bragte uundgåeligt tankerne tilbage til alle tiders skandaleløb i 1998, da Festinaaffæren for alvor rettede søgelyset mod den populære idrætsgrens problematiske forhold til forbudte stimulerende midler. Men langsomt lagde dønningerne sig, og selv om der er udsigt til et gevaldigt efterskvulp, når omfanget af den illegale udnyttelse af de videnskabelige landvindinger med Den Iberiske Halvø som udgangspunkt afsløres, lykkedes det efterhånden pedalatleternes sportslige udfoldelser at bemægtige sig hovedopmærksomheden i Tourdramaet. Selvfølgelig fik den tumultagtige optakt afgørende indflydelse på forløbet. Omstilling De to storfavoritter Ivan Basso og Jan Ullrich forsvandt og efterlod deres respektive mandskaber med totalt ændrede forudsætninger for at medvirke i den begivenhed, de havde forberedt sig til i månedsvis. Og et helt hold med en anden superstjerne, Alexandre Vinokourov, elimineredes, fordi det spanske dopinguvejr havde berørt for mange af dets medlemmer. Både danske CSC og tyske T-Mobile mødte op med det altoverskyggende mål at bringe de to kaptajner til tops. Men begge skulle vise sig at mestre den tvungne omstilling. Stærke hold Med henholdsvis to og tre etapesejre samt markante roller i det samlede klassement til de pludseligt forfremmede løjtnanter Carlos Sastre og Andreas Klöden tilkæmpede de sig så markant en position i showet, at kun de færreste vist vovede at tippe det den fredag for lidt over tre uger siden i Strasbourg, da verden ramlede sammen for Basso, Ullrich og co. Ydermere sluttede T-Mobile og CSC som nr. 1 og 2 i holdkonkurrencen - endnu et bevis på en kollektiv styrke, der dokumenterer, hvorfor de to mandskaber også uden for Toursammenhæng indtager så magtfulde positioner i cykelhierarkiet. En stor vinder Og så fik Touren en stor vinder i Floyd Landis. Han har hele sæsonen lagt op til det, han fuldbyrdede i går. Ganske vist udsendte hans indsats i Dauphiné Libéré kort før Tour de France alarmerende signaler oven på et forrygende forår, men det skulle vise sig at være falsk alarm. Efter så dominerende en personlighed som landsmanden Lance Armstrong, der herskede benhårdt på de franske landeveje syv år i træk, vil hans arvtager være genstand for grundige vurderinger. Men selv om 30-årige Landis ikke har udsigt til et herredømme, der i tid kan måle sig blot tilnærmelsesvis med forgængerens, står han stærkt i det historiske Tourbillede. Landis' svage hold Ingen har før ham leveret en bedrift, som da han efter sit tilsyneladende tilintetgørende sammenbrud på etapen til La Toussuire allerede dagen efter med sit fandenivoldske og nærmest kamikazeagtige angreb på færden mod Morzine bragte sig tilbage i kapløbet om den gule trikot. I modsætning til Armstrong havde Landis - selv om han påstår det modsatte - et svagt hold omkring sig. Phonakfolkene sled det bedste, de havde lært, men formåede udelukkende på de flade strækninger at yde kaptajnen tilstrækkelig hjælp. Det gør kun hans præstation endnu mere exceptionel. Hello London Au revoir, Paris - men inden det kommer så vidt, hello, London. For nok rystedes den ærværdige franske idrætsinstitution Tour de France alvorligt i sin grundvold, men slået ud af kurs er den så langtfra blevet. Den britiske hovedstad danner næste sommer rammen om starten på den 94. version. Og den vil givetvis blive omfattet med lige så overvældende entusiasme og fascination som den nu overståede. Ja, måske endda væsentlig mere, hvis det inden da er lykkedes cykelsporten som helhed at få gennemført den hovedrengøring, som ifølge blodbulletinerne fra Spanien er så nødvendig.