I Skotland lyste Peter Løvenkrands op for Rangers i den første runde af Champions League. Den danske fløjspiller stod nemlig for det første mål, da Rangers vandt 3-2 over Porto hjemme på Ibrox. Midt i første halvleg nettede Løvenkrands med et hård skud fra kanten af feltet, der passerede målmand Vitor Baia. Porto fik kæmpet sig tilbage to gange med Kleber Pepe som dobbelt målscorer, men måtte altså tage pointløse fra Skotland. Sejr til Chelsea og Liverpool De forsvarende mestre fra Liverpool vandt 2-1 ude over Real Betis efter en chokstart, hvor Florent Sinama-Pongolle allerede efter 90 sekunder spil lobbede bolden over keeper Antonio Doblas. Inden der var gået et kvarter havde Luis Garcia fordoblet den score, mens Arzu reducerede kort efter pausen. Dermed sætter Liverpool sig sammen med rivalerne fra Chelsea på førstepladsen i Gruppe G, der på forhånd er udråbt som en af de vanskeligste. De engelske mestre slog hjemme Anderlecht på et mål af Frank Lampard midt i første halvleg. Norsk sejr Gennembankede Real Madrid kan glæde sig over, at man er i pulje med Olympiakos og Rosenborg. Det opgør endte med overraskende norsk sejr på 3-1 på udebane. Mens de spanske hold havde en skidt aften, så var der fuld italiensk valuta for pengene. Men de to Milano-hold gjorde ikke det store væsen af sig. Godt nok vandt sidste års finalister fra AC Milan 3-1 over Fenerbahce, men sejren kom i hus på to sene mål af Kaka og Andrej Sjevtjenko. Samtidig vandt Inter 1-0 over Artmedia Bratislava, der ikke spås de store chancer i turneringen, men Inter må til gengæld undvære Juan Sebastian Veron, der blev smidt ud.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen