For første gang siden 1989 får Danmark ikke medaljer i mixeddouble med hjem fra et VM i badminton. Såvel 5. seedede Jens Eriksen/Mette Schjoldager som Thomas Laybourn/Kamilla blev slået allerede i ottendedelsfinalen - og dermed endte den danske kampagne i den blandede disciplin. 'Vi vidste, hvordan vi skulle spille - vi gjorde det bare ikke', slog Mette Schjoldager skuffet fast efter tresætsnederlaget til de unge kinesere Xie/Sang. Spil på kinesiske præmisser Danskerne skulle have sørget for at 'stoppe boldene af', så kineserne var blevet tvunget til at lægge op til angreb, men især Jens Eriksen blev alligevel ved med at spille hurtigt og fladt - lige modstandernes kop te. 'Det er i orden at lave den slags fejl, men når man laver den samme fejl for tiende gang, så skal man altså lave om på sit spil', ærgrede assisterende landstræner Jan Jørgensen sig. Usikkerhed i vinden 'Vi var hele tiden en lille smule bagefter', konstaterede Kamilla Juhl. 'Ja, vi lavede fejlene i vinden, blev usikre og forærede dem alt for mange point på fejl', supplerede Thomas Laybourn efter nederlaget på to gange 15-12 til indoneserne Widianto/Natsir, som danskerne ellers slog på vej til All England-finalen tidligere på året. Ottendedelsfinaler i lodtrækningsrækkefølge Anukritayawan/Worawichitchaikul, Thailand - Shirley/Runesten-Petersen, New Zealand (15) 4-15, 8-15. Lee/Lee, Korea (6) - Clark/Kellogg, England (13) 15-8, 15-10. Chen/Zhao, Kina (3) - Kennevic/Kennevic, Philippinerne 15-7, 15-5. Xie/Zhang, Kina (11) - Eriksen/Schjoldager, Danmark (5)7-15, 15-10, 15-7. Bergström/Person, Sverige (14) - Blair/Munt, England (8) w.o. Widianto/Natsir, Indonesien (4) - Laybourn/Juhl, Danmark (9) 15-12, 15-12. Prapakamol/Thungthongkam, Thailand (7) - Saputa/Li, Singapore (12) 17-14, 15-7. Zhang/Gao, Kina (2) - Koo/Wong, Malaysia (10) 15-11, 15-6.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager