I går fejrede bjerget Ballon d'Alsace 100-års jubilæum. I Tour de France, vel at mærke, for som de øvrige af bjergene i Alsace har Le Ballon flere millioner år på bagen. Men indtil 1905 havde det ikke set skyggen af det nye transportmiddel, som i de kommende år fik stor betydning for millioner af mennesker. Det var selvfølgelig Tourens skyld, at cyklerne kom op på bjerget, der er et af landsdelens vartegn på lige fod med vinmarkerne og domkirken i Strasbourg. »Og siden 1905 har bjergene været med til at give Tour de France det drama og den lidenskab, der gør løbet til en af verdens største idrætsbegivenheder«, som skribenten Serge Legat udtrykker det. En ny dimension Det var netop, hvad mændene bag det kun to år gamle Tour de France håbede, da de i 1905 føjede en ny dimension til løbet ved at lade det køre over Ballon d'Alsace. Siden er Tour de France med jævne mellemrum vendt tilbage til Alsace, der i år får æren af at være 'porten til de høje bjerge'. For allerede onsdag når rytterne Alperne og de etaper, der år efter år tiltrækker millioner af tilskuere. Ideen om etaper i bjergene opstod under planlægningen af Tour de France i 1905. De to første og ret korte udgaver af løbet havde været en succes. Franskmændene var fascinerede af de sportslige bedrifter og det forhold, at hele det store land nu var inden for rækkevidde for nogle få udvalgte takket være to hjul og nogle stålrør. Alligevel var alt ikke godt, fortæller en gruppe journalister fra bladet L'Equipe i en helt ny bog med titlen 'Cols Mythiques du Tour de France'. For løbene i 1903 havde også været præget af forsøg på snyderi blandt flere af rytterne. Nogle af dem havde bl.a. ladet venner blandt tilskuerne smide søm ud på vejen, inden konkurrenterne kørte forbi, og rækken af svinestreger var i det hele taget lang. Der skulle ske noget nyt, og en af Tourdirektøren Henri Desgranges unge medarbejdere fik den ide at føre løbet over bjergene. Dem kendte den unge journalist Alphonse Steinès godt. Han havde selv organiseret flere motorcykelløb over lange distancer, og han dyrkede selv datidens udgave af rallyløb for biler. Med de erfaringer havde Steinès opskriften på fortsat succes: »Gør løbet længere, og før det op i bjergene«, lød hans melding til Henri Desgranges. 'Aperitif' til Alperne Desgranges, der som ejer af tidsskriftet L'Auto havde skabt løbet to år tidligere som led i en marketingoffensiv mod konkurrenten Le Vélo (Cyklen) - og samtidig hugget flere af Le Vélos journalister - købte ideen. Og valget faldt på Alsace som stedet, hvor rytterne skulle besejre tinderne. Ballon d'Alsace egner sig godt som 'aperitif' til etaperne i de høje Alper. Det er nærmest rundt og langtfra umenneskeligt. »Og så havde det i 1905 en stor symbolsk værdi«, forklarer Serge Legat. Alsace og Lorraine havde nemlig siden 1871 været en del af det tyske kejserrige, og de nationalistiske kræfter i Frankrig opfordrede næsten daglig befolkningen i skrift og tale til at rette blikket mod de tabte landsdele. En etape hen over landsdelens mytiske bjerg ville endnu en gang få franskmændene til at tænke på deres tabte land og de landsmænd, der nu var tyskere. Det er uvist, om rytteren Henri Pottier var bevæget af patriotiske motiver, da han i juli 1905 som den første kørte i kanonfart over Ballon d'Alsace og dermed også blev løbets første 'bjergkonge'. Det skete på cykler, der vejede mellem 15 og 20 kg. De havde ikke gear, og bremserne var dårlige. Han gentog succesen året efter, men i 1907 havde stærkere kræfter end bjergene gjort det af med ham. Henri Pottier begik selvmord i begyndelsen af året. Årsagen var kærestesorg, men showet på landevejene kørte videre. Hvor ørne ikke kommer Og Tour de France fik igen en ny dimension, da rytterne i 1910 kørte op i Pyrenæerne og nåede højder, ingen flyvemaskiner havde nået på det tidspunkt. Fra det tidspunkt gik det hele tiden videre: Det gjaldt om at nå nye højder for at stimulere interessen for løbet. I 1911 kørte Emile Georget som den første cykelrytter over et af Tourens mytiske bjerge, Le Galibier, som er på menuen onsdag. Han var iført halvlange bukser og en trøje med lange ærmer for at kæmpe mod kulden og fugten, der også i dag er blandt rytternes værste fjender i bjergene. Mange ryttere betragter den dag i dag Le Galibier for at være en af de største udfordringer for en cykelrytter, og allerede i de første år i Alperne forstod organisatorerne at sælge varen til publikum: »Har vores ryttere ikke vinger, disse mænd, som i dag har hævet sig til højder, hvor ikke engang ørnene kommer«, spurgte Henri Desgranges efter en af de første etaper over Le Galibier. Blandingen af lyrik og floskler har altid været en del af stilen omkring Tour de France, mens rytterne selv udtrykker sig mere direkte. Eugene Christophe, en af heltene i 1911, holdt sig ikke tilbage: »Det har ikke noget med sport at gøre, det er heller ikke et cykelløb. Det er rent og skært knokkelarbejde«.