Enkeltstarter som indledning på de store etapeløb har i cykelsportshistorien langt fra været en given sag. I Tour de France-sammehæng optrådte den første af disse såkaldte prologer i 1967, da spanieren José Maria Errandonea var hurtigst på de 5,7 km, som afvikledes i Angers. Den første udskilning Indtil da havde det været skik og brug med ganske almindelige linjeløbsetaper på førstedagen. Til gengæld har kampen mod klokken fra det tidspunkt taget over, og bortset fra en enkelt gang - i 1971, da temporæset formede sig som et holdløb med Molteni som vinder - har denne individuelle kappestrid skabt den første udskilning blandt favoritterne. En regulær etape I dag er der tale om en regulær etape, fordi distance er på 19 km. Normalt går skillelinjen mellem prologer og etaper ved ni km, men det er oplevet - som f.eks. da Alex Zülle i det gyldne Bjarne Riis-år 1996 triumferede i s-Hertogenbosch på den 9,4 km lange rute - at udfordringen alligevel har fået betegnelsen prolog. Senest det handlede om en regulær enkeltstartsetape som optakt til de franske strabadser var i 2000, da skotten David Millar var hurtigst på de 16,5 km i Futuroscope. Efter det tidspunkt er det Christophe Moreau, Lance Armstrong, Brad McGee og Fabian Cancellara, der har slået til i den eksplosive og krævende første akt. Nyt koncept Den usædvanligt lange rute er et brud med det fasttømrede koncept: en prolog og to individuelle enkeltstarter. I år er der kun én lang enkeltstart. Derfor er første etape - som kompensation - tre gange så lang som normalt. De store feltherrer - Merckx, Hinault, Indurain og senest Armstrong - har alle leveret strålende præstationer på førstedagen og flere gange vundet prologen for derefter at tage den samlede sejr. Så måske dagens løb vil give en indikation af, hvem der står øverst på skamlen i Paris 24. juli.