0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den danske fodboldelite rykker vestpå

Jylland har otte hold i den bedste række, når Superligasæsonen starter. Kommunal velvilje og storsponsoropbakning er en del af forklaringen på den jyske fodboldsucces.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når den ny Superligasæson starter 20. juli vil der for første gang nogen sinde kun være tre østdanske klubber i den bedste danske række.

Brøndby, FC København og FC Nordsjælland supplerer det ene fynske og de otte jyske klubber i Superligaen. Aldrig har jyderne præget toppen af dansk fodbold som det er tilfældet nu. Selv ikke i tiden med 16 klubber i den bedste række var der flere end 6 jyske.

Mange tilskuere
Byer som Horsens, Haderslev, Herning, Viborg, Esbjerg, Aalborg og Randers har imidlertid formået at skabe et fundament, som gør, at tilskuerne valfarter til det lokale stadion, når hjemmeholdet skal forsvare byens stolthed, og samtidig har byerne formået at samle det lokale eller regionale erhvervsliv, så det er parat til at spytte millioner af kroner i klubkasserne.

Men hvorfor kan det ikke lade sig gøre på Sjælland, som tidligere har tegnet sig for hovedparten af holdene i den bedste række? I 1975, 1976 og så sent som i 1985 talte 1. division således 11 klubber øst for Storebælt, og for blot to år siden var balancen ligeligt fordelt med seks klubber fordelt på hver side af betalingsbroen mellem Korsør og Nyborg.

Store klubber får sponsorkronerne
En del af forklaringen skal sandsynligvis findes i den succes, som Brøndby og FC København har.

»FCK og Brøndby har været ekstrem dygtige til at tiltrække de sponsorkroner, der er i omløb i hovedstadsområdet. Og har man ikke sponsorer, som er villige til at lægge relativt store beløb, er det meget svært at skabe en forretning, som kan begå sig i Superligaen«, siger formanden for klubbernes brancheforening, Divisionsforeningen, Thomas Christensen.

»Desuden virker det som om, der er en større politisk vilje til at skabe de nødvendige faciliteter. Vi har i de senere år set, at en del jyske provinsbyer har fået nye stadioner, og det er helt sikkert en del af det, som skal til for at skabe et fundament, der kan bære en superligaforretning«, siger han og peger på, at jyder måske er bedre end sjællændere til at »lave købmandskab«.

Jyder satser seriøst
»Hvis vi ser bort fra FCK og Brøndby, så må vi konstatere, at når først jyderne bestemmer sig for at satse, så er det langt mere seriøst, end det vi ser på Sjælland. Se eksempelvis på Sønderjylland, som aldrig har haft tradition for elitesport.

Nu har amtsborgmesteren Carl Holst fået samlet regionen i et projekt, som skal give sønderjyderne et fodbold-, håndbold- og ishockeyhold. Hvordan han har gjort det, ved jeg ikke, men erhvervslivet bakker op, og det ser meget professionelt ud«, siger Thomas Christensen.

Umiddelbart undrer Thomas Christensen sig dog over, hvorfor den samme villighed ikke viser sig på Sjælland. For ligesom resten af de folk fra fodboldmiljøet, som Politiken har talt med, må kommuner og erhvervsliv i gamle fodboldbyer som Holbæk, Slagelse og Næstved være klar over, hvad det er, der kræves for at skabe en fodboldsucces.

Satsning fra Næstved
Det handler om en god organisation, de rigtige faciliteter og en markedsføring, der genererer flere tilskuere, som avler flere sponsorer.

»Jeg tror, det er rigtigt, at FC København og Brøndby støvsuger sponsormarkedet i hovedstadsområdet. Tilbage er så spørgsmålet, hvor langt ud hovedstadsområdet rækker. Det ved jeg ikke, og jeg må indrømme, at jeg har tænkt over, hvorfor en by som Næstved ikke er kommet med en satsning«, siger direktøren i Brøndby, Per Bjerregaard.

Stor opbakning
Han siger desuden, at det for ham ikke er en overraskelse, at det i dag er de jyske byer, der har overtaget. For det havde man forudset i Brøndby for flere år siden.

»Vi har hele tiden været klar over, at der ville komme et tidspunkt, hvor de jyske provinsbyer ville komme flyvende. Vi kunne jo på et tidligt tidspunkt se, hvad det giver en kommune at have et fodboldhold i den bedste række, og da vi samtidig kunne konstatere, at politikerne i de jyske provinsbyer var klar til at forbedre stadionfaciliteterne og i det hele taget sørgede for stor opbakning til fodboldprojekterne, vidste vi, at det kun var et spørgsmål om tid, før der ville blive en jysk overvægt«, siger Bjerregaard.

Historieløst i Farum
Foruden FC København og Brøndby er FC Nordsjælland det eneste hold øst for Storebælt, der spiller med i Superligaen næste sæson. Men FCN var et af de tre hold, som kæmpede for at undgå nedrykning, og på tribunerne på Farum Park er der langt mellem tilskuerne, selv om klubben faktisk tilbyder nogle af landets bedste faciliteter.

Det forklarer klubejer Allan K. Pedersen med, at det at være fodboldfan i høj grad har med tradition at gøre.

»Selv om vi har et sponsorbudget, som ikke tilnærmelsesvis matcher FCK eller Brøndby, har vi ikke problemer med a