Spanien har spillet sig i VM-finalen i håndbold efter sejr over værtsnationen Tunesien. De entusiastiske tunesere bød det spanske hold fin modstand i en herligt offensivt betonet dyst, men i det lange løb var det tunesiske repertoire for smalt. Efter en to-målsføring ved pausen endte Spanien med at sejre 33-30. Romero og Garralda fremtrædende Kampens indledning var umanerligt hektisk med scoringer på samlebånd i begge ender. Holdene skiftedes til at have føringer, og først i slutfasen fik spanierne det afgørende hul. Hos spanierne var det især veteranen Garralda, store Romero og den finurlige fløj Garcia, der var fremtrædende, mens hjemmeholdets Hmam og anfører Bousnina trak vekslerne for Tunesien. I den anden semifinale mødes Frankrig og Kroatien senere på dagen. Norge nr. syv Tidligere i dag har Norge sikret sig syvendepladsen i turneringen efter sejr 30-27 over Rusland i placeringskampen. Femtepladsen gik til Serbien-Montenegro, der kørte Ulf Schefverts Grækenland midt og vandt 37-26. Hård skæbne for Slovenien Tyskerne nappede niendepladsen efter sejr over Tjekkiet, mens Sverige slog Slovenien, der dermed sluttede som nr. 12 i turneringen - hvilket må siges at være en hård skæbne for slovenerne, der havde oplagte chancer i slutminutterne for at vinde den afgørende kamp i gruppespillet mod Frankrig. En sejr til slovenerne havde sendt holdet i semifinalen på bekostning af franskmændene, men kampen endte uafgjort.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce