I en lille flække uden for skisportsbyen Hamar sidder den 23-årige Andreas Bjelke Nygaard og ser tv-transmissionen fra kvalifikationshoppene til den såkaldte firebakketurnering i skihop i Oberstdorf, Garmisch-Partenkirchen, Innsbruck og Bischofshoven - da telefonen pludselig kimer.
Goddag, det er Politiken. Er du stadig Danmarks eneste skihopper?
»Jeg var. Nu er jeg den tidligere eneste skihopper - for knæene kunne ikke klare det mere. Jeg er blevet opereret i begge, og nu springer jeg kun en gang imellem for sjov. Når jeg bare ikke kan lade være«, svarer Andreas Bjelke Nygaard på uforfalsket fynsk.
Begyndte som ni-årig
Den unge mand er født i Odense, men han har - sammen med sin familie - boet i Norge »hele mit liv«. Og det var selvfølgelig også oppe blandt fjeldene og striktrøjerne, at han fik lysten til at prøve hopbakkernes fristelser.
»Jeg begyndte som niårig, så det er da blevet til nogle år på bakkerne«, fortæller Andreas, der fortsat er medlem af Odense Skiklub, og som én gang har været ude for et alvorligt uheld.
Det skete i et hop på en 120-meter-bakke, hvor han blev grebet af en kastevind, revet ud af balance og landede på nakken.
»Det var en værre tur, og jeg kan overhovedet ikke huske, at jeg ramte bakken i nedslaget«.
Spørgsmål om rutine
Den 23-årige dansker har et spring på 137 meter fra den olympiske 120-meter-bakke i Lillehammer som sit bedste resultat. Det nåede han, da han var i sin korte seniorkarrieres bedste form, og da han - med egne ord - hørte til i elitegruppen i norsk skihop.
»Men på grund af mine knæproblemer nåede jeg aldrig at få en stabil form. Og pludselig var det forbi. Nu må jeg nøjes med at se det i fjernsynet«, siger Andreas Bjelke Nygaard, der arbejder som 'konferencemontør' - og som aldrig har følt angst, når han stod i toppen af hoptårnet og kiggede ud over landskabet.
Og vidste, at han skulle lande et sted dernede i bunden, hvor tilskuerne var små som tændstikker.
»Jeg begyndte på en 10-meter-bakke, så blev det en på 20 meter - og sådan voksede jeg mig ind på de store bakker. Det hele er jo et spørgsmål om rutine«.
Hvis du har lyst ...
Men hvad gør man egentlig som dansker, hvis man undervejs i firebakketurneringen gribes af stemningen og beslutsomt rejser sig fra sofaen og brøler:
»Det vil jeg også!«.
Ja, så ringer man i første omgang til Dansk Skiforbund. Og her vil man henvise de eventyrlystne til forskellige bakker i Sverige og Norge - da den danske hopbakke Holtekollen i Geels Skov nord for København ikke længere er i brug. Den havde sin storhedstid for et halvt hundrede år siden, eksempelvis var der 30.000 tilskuere i 1952 til et stort internationalt stævne.
Muligheder i Århus
Sneen? Åh, den hentede man i togvogne i Kongsberg i Norge.
»Men i dag behøver vi ingen sne, kunstbanerne er lige så gode, og derfor kan vi i princippet godt få en skihopbakke i Danmark. Hvorfor ikke i Hasle Bakker ved Århus, det vil være et fint sted«, siger skiforbundets formand, Torben Clausen.
På kunstbanerne kører hopperne ned ad en bakke, der består af en art porcelænskugler, der overrisles med vand, og de lander på bløde måtter.
»Får vi en sådan bakke, vil den uden tvivl blive brugt«, mener Torben Clausen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
