Et brillant mål af den brasilianske supertekniker Ronaldinho afgjorde aftenens Champions League-brag i Barcelona, hvor AC Milan var på besøg. Kampen endte 2-1, efter at Ronaldinho med få minutter tilbage af kampen lavede en umådeligt elegant finte på kanten af feltet, hvor han trak bolden den ene vej, så den anden vej og lod tre Milan-forsvarere glide ud i ingenmandsland, et lille træk mere og så et kraftfuldt spark direkte op i målhjørnet uden den mindste chance for målmand Dida. Begge hold videre Så var den brasilianske troldmand glad, og det samme var tilskuerne på Nou Camp. For sejren betyder, at Barcelona i praksis er videre til ottendedelsfinalerne sammen med AC Milan, der kom til kampen med tre sejre. For i gruppens anden kamp slog Celtic hjemme Shaktar Donetsk 1-0, og det betyder, at begge de hold er seks point efter med to runder igen. Milan tæt på point At det blev til sejr til hjemmeholdet i Barcelona var bestemt fortjent, men længe så det ud til, at de drevne italienere ville få point med hjem. Sjevtjenko bragte milaneserne foran 1-0 efter 17 minutter efter et lynhurtigt kontraløb, men Samuel Eto'o udlignede inden pausen. I anden halvleg pressede Barcelona på og skabte flere farlige situationer, men Milan holdt altså stand til et par minutter før tid. Skandinaviske bænkevarmere Hverken Barcelonas Henrik 'Henke' Larsson eller Milans Jon Dahl Tomasson fik afgørende indflydelse på kampen - begge kom først ind meget sent i kampen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager