David Beckham har prøvet mere end alle andre i sin karriere, der altid balancerer på randen mellem fodbold og showbiz. Nu er superstjernen gået ned på knæ og for at sige undskyld for, at han i lørdagens VM-kvalifikationskamp mod Wales begik en svinestreg med vilje for at få en karantænedag, efter han kort forinden havde brækket et ribben. »Jeg vedkender, det var en fejl og undskylder til fodboldforbundet, Englands manager, mine holdkammerater og alle Englands fans for det. Jeg har også personligt undskyldt over for min træner, Sven-Göran Eriksson. Jeg ved, at jeg som anfører er i en privilegeret position og derfor altid skal leve op til FIFA's kodeks om fair play, hvilket jeg altid har gjort gennem min karriere«, siger David Beckham. Kry stjerne Forleden var den feterede fodboldstjerne ellers mere kry, da han skulle redegøre for det gule kort. »Jeg vidste, at jeg ville være ude i et par uger, så jeg tænkte 'Lad os få det gule kort ud af verden'«, sagde Beckham til den engelske avis Daily Telegraph. Faktisk gik David Beckham så langt som til at konstatere, at advarslen var et udtryk for, at han var en ganske intelligent fyr. »Jeg er sikker på, nogle folk mener, at jeg ikke har hjerne til at være så klog... Men jeg har faktisk hjerne«, sagde Beckham. Men i dag meldingen altså noget anderledes med undskyldningen til den samlede engelske fodboldverden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce