En fodboldkamp følger nøje fastsatte spilleregler. Det gør lønmodtagere og arbejdsgivere også, når de skal aftale løn- og arbejdsvilkår. Normalt. Regler på kollisionskurs Men i tilfældet danske fodboldspillere og deres klubber kolliderer de to regelsæt, og det er dybest set, hvad den igangværende konflikt handler om. Divisionsforeningen sætter FIFA's internationale regler over den danske aftaleret, men det har de intet juridisk grundlag for, siger arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jesper Due. »Nogle argumenterer med, at Danmark også er nødt til at følge direktiver fra EU, men FIFA udsteder ikke love. Det kan godt være, at Divisionsforeningen føler sig bundet af FIFA, men det har ingen retlig virkning«, siger han og fortsætter: »Det ville svare til at Dansk Industri påtvang deres forhandlingsmodpart CO-Industri nogle forpligtelser, som de havde aftalt med en europæisk arbejdsgiverorganisation«. Stridens kerne Stridens kerne er en bestemmelse om, at spillere under 23 år skal koste penge, når de skifter fra deres klub - selv om deres kontrakt er udløbet. Det er en FIFA-regel, som Dansk Boldspil-Union har skrevet ind i spillernes standardkontrakter, og som Divisionsforeningen har accepteret uden at diskutere det med Spillerforeningen. For tyk til fodbold »Jeg er målløs over den måde, som arbejdsgiverne ensidigt har grebet ind i overenskomsten på. Når en overenskomst gælder, kan der ikke komme forhold ind udefra, som ændrer vilkårene til ugunst for spillerne - og det er tilfældet med transferaftalen«, siger LO-sekretær Harald Børsting, der førte forhandlingerne, som onsdag brød sammen i forligsinstitutionen. Han ved med egne ord ikke en brik om fodbold og er alt for tyk til at spille det, men siger: »Vi er klar over, at der er brug for internationale aftaler på området, men det skal tilpasses en dansk tradition«. Sportslige hensyn Det kan ikke lade sig gøre, siger Divisionsforeningen, der til gengæld er lige så uerfaren med Forligsinstitutionen, som LO er med fodbold. »Vi har sportslige hensyn at tage, som gør, at man ikke kan have samme arbejdsvilkår som på resten af arbejdsmarkedet«, siger foreningens direktør, Claus Rode. Divisionsforeningen og Spillerforeningen indgik i 1999 en overenskomstaftale, og spillerne fik dermed for første gang kollektivt regulerede løn- og arbejdsvilkår. Claus Rode medgiver, at FIFA's transferaftale har direkte indflydelse på spillernes vilkår, men ifølge ham er de to regelsæt helt forskellige. »Klubskifteregler er slet ikke en del af vores overenskomster. Det er DBU, der fastsætter reglerne ud fra et overordnet regelsæt, som er et helt andet system. Men da det er spillerne, der spiller kampene, har alle regler selvfølgelig indflydelse på spillernes vilkår«, siger han. Langvarig konflikt Divisionsforeningen får opbakning fra ekspert i fodboldøkonomi, Jesper Jørgensen fra Deloitte. »Man er nødt til at tage højde for, at den her verden er speciel og global. FIFA er ikke en lovgivende magt, men det er her, reglerne fastsættes for at sikre ensartede regler, så det er fodboldens EU«, siger han. Så kampen står altså mellem, om fodboldspillerne skal betragtes som danske lønmodtagere på linje med alle andre eller som en delmængde af en global faggruppe. Ét er Jesper Jørgensen og Jesper Due dog enige om: »Konflikten kan blive langvarig, for vi kan ikke forvente, at Folketinget griber ind. De samfundsmæssige konsekvenser er til at overse, selv om mange inklusive mig selv kan synes noget andet«, siger Jesper Due.