Når Danmark i eftermiddag møder Rusland, bliver danskerne stillet over for en af de helt store ishockeylegender. I spillerboksen hos Rusland står verdens mest fremgangsrige træner, Victor Tikhonov, der med Sovjetunionen vandt otte af ti mulige VM-guldmedaljer i perioden fra 1978 til 1990, og desuden har tre OL-guld på stribe. Den gamle mestertræner, der som merit også har 12 sovjetiske mesterskaber på stribe som klubtræner i arméklubben CSKA, blev tidligere i vinter genindsat på Ruslands cheftrænerpost efter mange års russiske VM-skuffelser. De tidligere så sejrsvante russere har ikke vundet VM-guld siden 1993, Victor Tikhonovs næstsidste sæson som landstræner. Det skal den erfarne træner nu rette op på. Trods en fremskreden alder på 73 år har Victor Tikhonov ikke tabt sit store engagement for sporten. Under første del af fredagens istræning med det russiske landshold er der godt nok ikke meget spræl i den ældre herre. Træningen bliver styret af assistenttrænerne Vladimir Yurzinov og Alexej Kasatonov, mens Victor Tikhonov står passiv som en stenstøtte i det ene hjørne af banen. Med hænderne dybt begravet i lommerne og det velkendte stenansigt under den blå tophue ligner han mest af alt en udbrændt pensionist, der står og drømmer om en plejehjemsplads. Men skinnet bedrager, Tikhonov er i den grad nærværende og registrerer alt hvad der foregår på isen. Når den medbragte taktiktavle - der benyttes til gennemgang af træningsøvelserne - bliver ved med at falde af plexiglasset ved banden, er det Tikhonov, der tager affære og får sat materialemændene i arbejde. Overvåget af cheftræneren, får de i hast sammenflikket et par nye hængsler til tavlen, med hjælp fra en knibtang og en metalbøjle, så træningen kan fortsætte uforstyrret. Når der skal diskuteres taktiske detaljer i spillet, er det også Tikhonov, der tager over og med glød i øjnene tegner og fortæller på den renoverede taktiktavle, mens spillerne koncentreret lytter i en halvcirkel omkring ham. Oprør mod diktator Victor Tikhonovs skæbne var i mange år, på godt og ondt, tæt forbundet med den fantastiske 'grønne kæde' - der havde sit tilnavn på grund af de grønne trøjer spillerne bar under træningerne - og som havde Vjateslav Fetisov og Alexej Kasatonov som backer bag ved 'KLM-angrebskæden' med Vladimir Krutov, Igor Larionov og Sergei Makarov. 'Den grønne kæde', der blev færdigkonstrueret, da Igor Larionov i 1981 blev beordret til Moskva for at aftjene sin værnepligt i CSKA, var hovedmotoren i den store røde maskine som Tikhonov tromlede resten af ishockeyverden over med op gennem 1980'erne. Men samme kæde fik også udstillet bagsiden af de sovjetiske guldmedaljer. For bag de fornemme resultater lå en træningsindsats, der var næsten umenneskelig. I ti måneder om året var spillerne stort set ikke hjemme, men måtte tilbringe tiden i træningslejre eller på rejser til kampe og turneringer. Blandt spillerne ulmede utilfredsheden, men i det gamle kommunistiske Sovjet havde Tikhonov uindskrænket magt og tøvede ikke med at bruge den, når det var nødvendigt for at gennemtrumfe sin vilje. Som da Igor Larionov, efter at have aftjent sin toårige værnepligt i CSKA, ønskede at flytte tilbage til sin hjemby Voskresensk, men mod sin vilje af Tikhonov blev beordret til at blive i CSKA. Da perestrojkaens vinde begyndte at blæse i slutningen af 1980'erne, begyndte Tikhonov at få problemer med at opretholde sin magtposition. Krav i et åbent brev I tidsskriftet Ogonyok fik Igor Larionov i september 1988 bragt et åbent brev til Tikhonov, hvor Larionov blandt andet beklagede sig over de slavelignende forhold spillerne levede under og det manglende samvær med familien. På samme tid krævede Vlatislav Fetisov at få lov til at rejse til Nordamerika og i et interview kritiserede han åbent både Tikhonov og det sovjetiske system. Tikhonov forsøgte igen at demonstrere sin magt og satte Fetisov af landsholdet og CSKA. Hans medspillere, ledet af KLM-kæden, støttede imidlertid Fetisov, og i et tv-program sendte de besked til Tikhonov om, at de ikke ville stille op på landsholdet, hvis ikke Fetisov fik lov at spille VM. Tikhonov måtte bøje sig, Fetisov kom tilbage på landsholdet og blev valgt til holdets kaptajn. Siden fik Tikhonov også lært at manøvrere i et russisk demokratisk system, og fik også klinket skårene med Vlateslav Fetisov, der nu er russisk sportsminister og var hovedkraften bag genindsættelsen af Tikhonov som landstræner. I den danske trænerstab er man fuld af beundring for den russiske kollega. Landstræner Michael Lundström er imponeret over at Tikhonov har kunnet omstille sig til at kunne klare sig i et demokratisk klima. Hjælpetræner Stefan Bergkvist fremhæver Tikhonovs evner til at udvikle sine spilleres individuelle færdigheder. »En af mine største meritter som træner var, da jeg fik lov at hilse på Tikhonov i 1995. Sammen med Scotty Bowman fra Detroit anser jeg Tikhonov som den største trænerkapacitet i verden«, siger Stefan Bergkvist. Også hos de russiske spillere er der tillid til chefen. »Med sin store erfaring har han utroligt meget han kan tilføre os på holdet«, siger den russiske NHL-stjerne Alexei Yashin.