I år er det EU's idrætsår. I den anledning har kulturminister, Brian Mikkelsen (K), og undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V), bevilget en million kroner, som skal være en saltvandsindsprøjtning til dansk idræt på skole- og gymnasieniveau. De to ministre er bange for, at de danske elever ikke får rørt sig nok. Derfor vil de fremme samarbejde mellem skoler, gymnasier og de forskellige idrætsforeninger gennem puljen på en million. Helt konkret kan trænere, ledere og undervisere inden for idræt søge op til 80.000 kr. til konkrete projekter inden den første april. Puljen ved navn EYES-DK er opkaldt efter idrætsåret, EYES 2004. En million rækker ikke Men den ene million i EYES-DK er langtfra nok. Ifølge Kasper Bøcher, formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening, er der allerede blevet skåret så hårdt i idrætsfaget i gymnasiet, at den ene million ikke rækker til noget som helst. »Ministrene løber fra deres ansvar, når de kalder idræt et fokusområde i gymnasiereformen, og så ellers bare henviser til amterne, når nedskæringerne skal forklares. De kan ikke løbe fra spørgsmålet om kvalitet i undervisningen. Jeg har intet imod puljens oprettelse som sådan, men hvis ministrene vil profilere sig på idrætsområdet, må de også se på den verden, vi lever i, og gøre noget ved den«. Flere elever Verdenen Kasper Bøcher lever i, får fra næste skoleår flere elever pr. lærer. Indtil nu har der på Hillerød Gymnasium og hf, hvor Kasper Bøcher arbejder, været tre lærere til at undervise to klasser samlet i idræt. Til næste skoleår, bliver den ene lærer skåret væk, mens klasserne vokser fra 28-29 elever. Det vil forringe undervisningen markant, mener Kasper Bøcher. Årsagen er, at de tilbageværende lærere ikke har timer eller plads til at dele undervisningen op. En opdeling der ellers er nødvendig for kvaliteten i undervisningen generelt og for at gøre en særlig indsats for fagets svage elever. De der har mest brug for motion og mere viden på området. Uden indsatsen fra den tredje lærer, er der stor fare for, at de elever falder fra, mener Kasper Bøcher. »Det der skal forbedres, er den daglige kontakt mellem lærere og elever. Den bliver i øjeblikket forringet med undervisningsministerens godkendelse, når hun tillader, at amterne skærer i antallet af lærere og samtidig propper flere elever ind i allerede overfyldte idrætshaller. Hvis ministeren virkelig ville gøre en indsats, kunne hun genindføre den sikkerhedsforanstaltning i loven, der siger, at der skal være tre lærere, når vi har med et vist antal elever at gøre«, siger Kasper Bøcher. Ulla Tørnæs mener ikke, at gymnasieformandens kritik er på sin plads, da indsatsen i forbindelse med EU's idrætsår efter hendes opfattelse er en anden, end diskussionen om dagligdagen på undervisningsinstitutionerne. Ministeren håber derimod, at de penge hun og kulturministeren lægger i EYES-puljen, vil smitte af på dagligdagen i skoler og idrætsforeninger og skabe større effekt end bare en samling engangsforestillinger. Nye vinkler »Hvis en bokseklub og en idrætslærer fra folkeskolen eksempelvis søger tilskud til i fællesskab at få nogle andengenerationsindvandrere til at dyrke boksning, kan man da håbe på, at projektet fortsætter, efter det oprindelige tilskud er brugt. Jeg håber, vi kan få værdier for mere end en mio. ud af kronerne i puljen«, siger undervisningsministeren. Ulla Tørnæs fremhæver, at der i det nye gymnasieforlig er lagt op til, at faget idræt skal angribes fra nye vinkler. Det nye består i, at faget skal give eleverne indsigt i den store betydning, som motion og kost har for folkesundheden. Hun mener dog ikke, at det i den sammenhæng havde været naturligt at følge ordene op ved at give flere timer eller penge til faget. »Jeg er helt sikker på, at det godt kan indarbejdes i det omfang, idrætsundervisningen i gymnasierne allerede har i dag«, siger ministeren. Den betragtning er Hans Bonde, som er professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet uenig i. »Det lykkedes at fastholde status quo med hensyn til idræt, men status quo er for dårligt. Der er sket gennembrud i forskningen, der viser, at manglende motion er mindst lige så sundhedsskadelig som rygning. Det budskab er hverken nået ud til befolkningen eller politikerne«, siger Hans Bonde, Undervisning skal holde kommende genrationer aktive Den ene mio. kr., som ministrene har afsat til EYES, er da velmenende, mener Hans Bonde. Det forholdsvis beskedne beløb rækker dog bare ikke til nogen reel forbedring. EYES-DK er ligesom tilsvarende projekter derfor »små dråber modgift i et hav af veldokumenterede sundhedstrusler«, mener professoren, der også er medlem af sundhedsstyrelsens ekspertudvalg i motion og sundhed. Hans Bonde mener ikke, at politikerne endnu er kommet ud af vanen, med at betragte idræt som ethvert andet fag i folkeskolen. »Det er en stor fejl. I denne verden gør vi, alt hvad vi kan, for at afskaffe fysiske krav i hverdagen. I den forbindelse har idrætsundervisningen et uhyggeligt stort ansvar for at holde de kommende generationer aktive, og formidle viden til gavn for folkesundheden. Ulla Tørnæs vil med rette kunne sige, at hun ikke er ansvarlig for amternes nedskæring. Hun kan også sige, at hun ikke er sundhedsminister, men det er synd, at der ikke er nogen helhedstanke, bag regeringens sundhedspolitik på motionsområdet«. Savner sammenhæng Formanden fra folkeskolernes idrætslærere, Jacob Nørlem, savner også sammenhæng mellem undervisnings- ministerens oplæg og en gennemslagskraft i handlingen. »Ministeren lægger stor vægt på at opstille nogle mål for forskellige alderstrin, men den røde tråd mangler, når hun ikke giver de nødvendige midler til at efterfølge disse mål. Det kunne for eksempel være i form af efteruddannelse til idrætslærere. Det er der langt mere brug for end nogle flotte projekter, der ser godt ud på papiret. EYES 2004 er fint nok, men det hjælper simpelthen ikke i dybden«, mener Jacob Nørlem.