Det fynske har de nu alligevel ikke kunnet pille ud af ham. Meget har ellers ændret sig for Lars Jacobsen gennem halvandet år som professionel bænkevarmer i tyske Hamburger SV, men han kan stadig synge sit 'heelt vildt' på typisk odenseansk. Optimismen er der også endnu, selv om den har fået nogle gevaldige skrammer syd for grænsen. Psykisk belastning Nu sidder Lars Jacobsen i en brun kurvestol på en sydafrikansk hotelterrasse ved Port Elizabeths fashionable 'Boardwalk' som det nyeste medlem af FC Københavns spillertrup, men for bare en måned siden var han stadig fanget i den situation, som de seneste år har ramt ikke så få danske fodboldspillere. »Jeg tror ikke rigtig, folk kan sætte sig ind i, hvad det vil sige for en fodboldspiller ikke at komme til at spille. Det er ikke som et almindeligt job, hvor en elektriker kommer hjem, lægger benene op og først tænker på sit arbejde igen næste morgen. Som professionel fodboldspiller lurer det hele tiden i baghovedet - især når det ikke kører«, siger Lars Jacobsen. Klarede sig skidt i Bundesligaen Hans vej til lykke og hæder så ellers ud til at være brolagt med solide kampesten, da han som 22-årig - efter at være blevet kåret til årets pokalfighter 2002 - rejste til Hamborg og en ny tilværelse i Bundesligaen. Siden er det ikke så nemt at forklare, hvorfor forsvarsprofilen fra OB ikke slog igennem hos den tyske traditionsklub. Måske var det tilfældigheder, måske manglede den sidste kynisme og hårdhed. Har ændret sig I hvert fald endte Lars Jacobsen som en overskudsvare på det yderste af bænken eller ofte helt oppe på tribunen. »Derfor var jeg også nået til et punkt, hvor jeg måtte gøre op, hvad jeg ville. Min kontrakt med Hamborg løb i halvandet år endnu, så jeg kunne sådan set bare været gået i banken hver måned og have hævet min glimrende løn, men det rakte alligevel ikke for mig. Jeg vil jo gerne noget mere med det her fodbold - jeg vil gerne videre«, lyder fra den nu 24-årige fynbo, der trods modgangen i Tyskland føler, at han er blevet en bedre fodboldspiller af opholdet i Hamborg. Til gengæld har de seneste halvandet også sat sig andre spor. »Jeg tror nok, at man ændrer sig en smule som person, når man uge efter uge får at vide, at man ikke er med på holdet. Det er jo et kæmpe nederlag hver gang, hvorefter man skal til at bygge sig selv op igen for at kæmpe videre, så det hele ikke bare bliver ligegyldigt«. »Det handler også om at have et liv ved siden af fodbolden, og det er utrolig svært, når det kører dårligt. Det tapper meget energi, og det eneste man reelt kan gøre er at ringe hjem og beklage sig til familien. Heldigvis for mig var der andre interesserede klubber«, fortæller Lars Jacobsen. Manglende dialog Én af de interesserede klubber havde længe været FC København, og da Hamburger SV viste sig at være tilfredse med bare at slippe for Lars Jacobsens løn, blev backen hentet hjem til Superligaen uden overgangssum. »Jeg ved godt, mange nok vil sige, at det her er et trin ned, men det er det jo kun, hvis jeg havde spillet fast i Tyskland. Sandheden er, at jeg glæder mig så meget til igen at stå inde på græsset og mærke stemningen og atmosfæren på stadion, at det slet ikke kan beskrives«, siger Lars Jacobsen, der føler, at han er kommet godt i gang hos de forsvarende danske mestre. Træner Hans Backe har allerede rost sin nye spiller, som i træningskampene både er blevet brugt både i højre og venstre side af forsvaret. Alene det, at svenskeren taler til ham, er imidlertid stort for FC Københavns nye spiller. »I Tyskland kan man sagtens gå i flere måneder uden, at træneren nævner dit navn ud over, når holdet bliver sat, og forholdet til trænere og ledere er helt klart den største forskel fra Danmark. Man siger 'De' til træneren, og der er ingen kommunikation. Så kan jeg bedre lide den danske version med dialog, for selv om en spiller ikke er på banen lige nu, kan klubben måske godt få noget ud af ham alligevel«, lyder det fra Lars Jacobsen. I mens er hyggepianisten inde i baren på Beach Hotel gået over til 'Strangers in the Night', og Jacobsens nye holdkammerater slentrer forbi terrassen. Der er stadig lidt under en måned til forårets første runde i Superligaen, men for én af spillerne fylder den første kamp foran hjemmepublikummet i Parken allerede meget i tankerne. »Jeg glæder mig helt vildt til at spille igen«, siger han.