ishockeyklubben Malmö Redhawks får svært ved at mønstre flere af Danmarks bedste ishockeyspillere i næste sæson. Klubbens ledelse har længe sendt forelskede blikke til landsholdskaptajn Jesper Damgaard og Morten Green fra de svenske konkurrenter Modo, samt målmand Peter Hirsch. Transferegel gør spillere dyre De skulle supplere Frans Nielsen og Kim Staal og give Malmö Redhawks en håndfuld danske stjerner, som igen skulle trække interesse fra danske tilskuere og sponsorer. Men en svensk transferregel, der er i klar strid med den såkaldte Bosman-dom i EU, betyder at de tre samlet vil koste en million kroner alene for at komme fri af deres gamle klub. Dertil kommer deres løn. For en økonomisk trængt ishockeyklub som den sydsvenske, er sådan et beløb en væsentlig hindring mod at gøre de tre spillere tilgængelige for danske tilskuere i næste sæson. Vil have flere danskere »Det er en sindssyg regel, og der er ingen logik i det«, siger Malmö Redhawks-direktør Stefan Krüeger til Ritzau. »Vi har et lønbudget, som vi ikke kan overskride, så det er klart, at det vil påvirke vores valg. Jeg har sagt flere gange, at vi skal have flere danskere, men vi kan ikke vælge, hvem vi vil. Vi er nødt til at se på økonomien«, fortsætter Stefan Krüeger Jesper Damgaard og Morten Greens kontrakter løber ud i Modo efter denne sæson. Men den svenske særregel betyder, at Malmö Redhawks og alle andre svenske Elitserie-klubber alligevel skal af med 400.000 kroner pr. spiller for at købe dem fri af Modo.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce