Frem bliver efter alt at dømme den eneste superligaklub, der ikke skal i træningslejr i udlandet i vinter. Cheftræner Ebbe Skovdahl siger, at man hellere vil bruge penge på at få spillerforstærkninger, og Valbyklubben arbejder intenst på at finde kvalificerede folk til alle kæder. »Vi skal gerne blive bedre på kanterne, vi kan godt bruge en stærk angriber og en god forsvarer«, siger Ebbe Skovdahl. Frem har angiveligt op imod en halv million kroner til at ansætte spillere, der i forårssæsonen kan være med til at få Valbyholdet op over nedrykningssstregen i landets bedste fodboldrække. Spillerrygter Spekulationerne om, at AGF ville have Frem-topscoreren Søren Larsen, der ejes af Brøndby og er udlejet for hele sæsonen, har løbet længe. Ebbe Skovdahl siger, at han kun har læst om det og ikke ved, om der virkelig er noget i den historie. Ligalandsholdsspilleren Asbjørn Sennels i Viborg var for kort tid siden hovedperson i, hvad han kalder en medieskabt spekulation om, at han skulle sælges til Brøndby, der leder efter en venstrebenet venstreforsvarer. »Så vidt jeg er orienteret, har der ikke været forhandlinger mellem Brøndby og Viborg, så lige nu regner jeg med at fortsætte i Viborg, hvor jeg har kontrakt halvandet år endnu«, siger Asbjørn Sennels. Han lægger dog ikke skjul på, at han er klar til at skifte klub nu, når transfervinduet er åbnet igen. »Jeg vil gerne et trin opad, og i Danmark vil det sige et skifte til enten Brøndby eller FCK. Selvfølgelig vil jeg også gerne til udlandet, hvis der skulle komme en mulighed for det«. Interesse for Bælum I Aalborg selvtræner den afgåede AaB-anfører Thomas Bælum flittigt for at være i form, når han skal starte i en ny klub. Thomas Bælum valgte ikke at forlænge med AaB. Han er transferfri. Det har været nævnt, at både FC Nordsjælland og Esbjerg skulle være interesseret i den 25-årige midtstopper. »Der er forskellige muligheder, men intet helt konkret endnu«, forklarer Thomas Bælum. »Jeg tager det roligt og ser positivt på situationen. Jeg håber, jeg er i gang et andet sted inden så længe«. På Spillerforeningens transferliste er der her ved årsskiftet 28 spillere tilmeldt. De fleste af dem er 1. og 2. divisionsspillere. Fra Superliga-klubberne ser man bl.a. tre fra Esbjerg, målmanden Mikkel Drexel, Henrik Nielsen og Lars Jakobsen samt Dzevdet Sainoski, FC Nordsjælland.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce