Unge skaber dommermangel

Det er blevet sværere at skaffe yngre kandidater til Kim Milton og de øvrige dommere i de danske rækker. - Foto: Lars Poulsen !>    �
Det er blevet sværere at skaffe yngre kandidater til Kim Milton og de øvrige dommere i de danske rækker. - Foto: Lars Poulsen !> �
Lyt til artiklen

Vil du være fodbolddommer? Langt de fleste vil nok tænke sig om en ekstra gang, inden de svarer. Det vælter straks ind med billeder på nethinden. En sortklædt mand med kun en fløjte til at forsvare sig over for skrigende trænere, rasende spillere og utilfredse tilskuere. Disse arbejdsbetingelser får især de unge til at takke nej til dommerjobbet. Så dommerne bliver ældre og ældre. I dag er den gennemsnitlige fodbolddommer 48 år. »Hvis ikke vi gør noget, får vi et meget stort problem med dommermangel om nogle år«, fastslår Per Birkelund Petersen, dommeruddannelseskonsulent fra DBU. Ude i lokalunionerne ser de allerede problemet. »Det går helt klart den gale vej«, fortæller Niels Jørgen, kampfordeler i Sjællands Boldspil-Union (SBU). Kampfordeleren vurderer, at unionen mangler 300 dommere. Det svarer til en mangel på over 50 procent. I forvejen har SBU nemlig 530 aktive dommere. Dommerløse rækker »Så vi har været nødt til at lave en del af vores rækker til dommerløse«, fortæller Niels Jørgen. Dermed må klubberne selv ud at finde dommere, der kan dømme deres kampe. På den anden side af bælterne er billedet det samme. Næsten halvdelen af de 18 dommerklubber i Jylland må sige nej til opgaver lørdag eftermiddag, fordi de mangler dommere.. I 2003 måtte Jydsk Fodbolddommer-Union (JFU) aflyse 300 kampe ud af de samlede 45.000. Det lyder umiddelbart ikke af ret meget, men formanden er bekymret. »Hvis jeg siger, at tallet er kraftigt stigende, er det en underdrivelse. Det er nemlig det allerførste år, hvor vi har haft helt konkrete tilbagemeldinger om aflyste kampe«, fortæller Jan Hoffmann. Tendensen ser ikke ud til at ændre sig foreløbig. »Det ser desværre ikke særlig lyst ud. Om nogle få år holder de store dommergrupper, der er i 50'erne og ældre, op«, siger han. Den gamle garde af fodbolddommere er på vej hjem. Mens køen med de unge, der gerne vil blive en del af dommermiljøet, mildest talt er til at overse. »Jeg mener, at de store problemer er nært forstående, medmindre vi gør noget. Prøv at tænk lidt over, at vi i år altså havde flere aflyste end afholdte kurser for nye fodbolddommere«, fortæller Jan Hoffmann. 500 nye årligt DBU uddanner 500 nye dommere hvert år. Det skulle ifølge beregningerne være nok. Problemet er bare, at når 100 nye dommere har dømt i tre år, så er der kun 45 tilbage. Så i øjeblikket bliver der kun uddannet under halvdelen af, hvad der i virkeligheden er brug for. Det gør kun dommermanglen værre, at hver gang en erfaren dommer lægger fløjten på hylden, så burde der faktisk komme to nye dommere til. De erfarne dommere dømmer nemlig langt flere kampe. Unionerne mener ikke, at problemet ligger hos dem. De mener, at de kan tilbyde en god fritidsarbejdsplads med masser af udfordringer, god løn og karrieremuligheder. I steder peger de på udviklingen i samfundet. Før i tiden var fodbold en meget større del af folks liv. I dag har de unge mange andre muligheder i deres fritid. »Og de gamle dommere har jo vænnet konen til, at der skal dømmes nogle kampe hver weekend. De unge mænd er nok indlagt til lidt mere kvalitetstid, end vi er«, fortæller Jan Hoffmann. DBU og lokalunionerne har lavet mange tiltag for at få de yngre dommere på banen. Man har stort set gjort hele dommeruddannelsen gratis ved, at man får refunderet sit gebyr, efter at man har dømt 20 kampe. Nogle unioner tilbyder desuden at betale dommertøjet. Dommercamps er en af DBU's nyeste påfund i jagten på de unge. Her kan 15- til 20-årige få et dommerkort på en uge i sommerferien. »Vi har med vilje ikke kaldt det dommerskole, da de fleste unge har det ret dårligt med ordet 'skole' i sommerferien«, fortæller Per Birkelund Petersen, dommeruddannelseskonsulent i DBU. Foruden de 15- til 20-årige satser DBU på unge studerende. Et weekendjob som fodbolddommer kan nemlig være meget indbringende, når man er på SU. 650 kroner for 90 minutters arbejde. »Det bliver en timeløn, som helt sikkert gør det mere attraktivt end at sidde nede i supermarkedskassen«, fortæller dommeruddannelseskonsulenten. Det er dog ikke kun den høje timeløn, som DBU kan lokke de studerende med, når der skal fløjtes på de grønne baner. »Ledererfaringen som dommer er enorm. Du lærer at arbejde under pres og have styr på 22 vilde mænd. Det er noget, man også kan tage med ud i erhvervslivet en dag«, fortæller Per Birkelund Petersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her