At Mark Philippoussis ville blive den ene spiller, som i dag træder ind på Centre Court til finalen om årets Wimbledontitel, havde de færreste troet. Og da slet ikke australieren selv. Yngste spiller i top 50 Siden han som teenager brød igennem til de højere luftlag i tennistoppen, har skade på skade plaget ham. »Det har været svært. Jeg har været igennem meget. Men alt i livet har en årsag, det har jeg altid sagt. Så alt har været umagen værd«, sagde Mark Philippoussis, da han i fredags havde vundet sin semifinale mod Sebastian Grosjean, 7-6 (7/3), 6-3, 6-3. Efter en succesfuld juniortid som verdens bedste doublespiller tog Philippoussis sit store spring på verdensranglisten i 1995, da han fra en placering som nr. 307 sluttede året som nr. 32 og som 19-årig blev den yngste spiller i top-50. Herfra gik det fremad. Titler blev vundet, og i 1998 nåede den hårde server sin første og indtil i fredags eneste finale i en grandslamturnering. Det skete i US Open, men her tabte han til Patrick Rafter. »Jeg var ekstremt nervøs. For det første var det min første grandslam (finale, red.), og for det andet spillede jeg mod en landsmand, Pat, som året forinden havde vundet. Han vidste, hvad det handlede om«, huskede Philippoussis i fredags tilbage. Sad i kørestol Men året efter begyndte han at få problemer med sit venstre knæ, som efterhånden har været igennem tre operationer. Første gang i 1999, igen i slutningen af 2000, og endelig i marts 2001. Den sidste operation tvang ham til at holde pause i et halvt år, og den var hård at komme igennem. »Jeg sad i en kørestol i et par måneder, så jeg kunne ikke gå. De var nødt til at bore et hul i min knogle. Jeg er en af dem, der ikke kan sidde stille længe ad gangen, så at skulle sidde i en kørestol i to en halv måned og ikke være i stand til at bevæge sig, var meget meget deprimerende. Det var først og fremmest hårdt mentalt«. Afhængig af wildcard Hans rangering faldt til 150, og han kunne ikke spille de turneringer, han tidligere havde deltaget i, medmindre han fik et wildcard. »Det fik mig til at vågne op. Det satte mig op. Det gav mig den sult tilbage, som jeg tidligere havde tabt. Men når den slags sker, tror jeg, at noget af det bedste kommer ud af folk. Når man er nede og udenfor og kæmper sig tilbage, bliver alt så meget dejligere«, fortalte Mark Philippoussis. Han vendte tilbage i september 2001, men sæsonen 2002 blev også overskygget af skader. Under US Open i september faldt han og slog det hårdt ramte venstre knæ og vendte først tilbage til denne sæson. Mark Philippoussis, der har en græsk far og italiensk mor, og som lærte græsk som sit første sprog, kom ind til Wimbledon som nr. 48 i verden. Med sin finaleplads har han allerede indtaget 20.-pladsen, og vinder han finalen mod Roger Federer, der med sin finaleplads er rykket op som nr. 3 i verden, bliver han verdens for tiden 13.-bedste spiller.