Enken til Marc-Vivien Foe, der døde efter semifinalen i Confederations Cup mod Colombia, siger, at hendes mand havde været syg i dagene op til den fatale kamp. Hun mener slet ikke, at han skulle have fået lov til at gå på banen af den læge som tilsete ham på dagen. Insisterede på at spille »Han ønskede brændende at spille for sit land i Frankrig - i hans anden hjemby Lyon«, siger Marie-Louise Foe. »Han havde haft dysenteri i to eller tre dage. Han havde problemer med maven, og han vidste, at han sandsynligvis ikke var klar nok til at spille«, siger den 26-årige Marie-Louise Foe, der ikke troede, at det var så alvorligt, da hendes mand faldt om på banen. Foe var tilsyneladende afkræftet, hvilket Camerouns landstræner Winfried Schäfer også mener, og træneren var ved at skifte Foe ud kort før, han faldt om, men spilleren ønskede at blive på banen, skriver den britiske avis The Guardian. Ingen afslutningsceremoni Foes holdkammerater har besluttet at spille finalen mod Frankrig, og FIFA har givet lov til, at spillere bærer trøjer med deres afdøde kammerats navn på. Kampen bliver det eneste, der kommer til at foregå søndag, da alle udenomsarrangementer - som for eksempel afslutningsceremonien - er aflyst.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager