Det bliver Skjern, der skal udfordre de forsvarende mestre fra Kolding IF i DM-finalerne i håndbold for mænd. Vestjyderne slog nemlig overraskende GOG i den tredje semifinalekamp i Gudmehallen med 35-28. Efter at GOG havde styret begivenhederne i starten, og det lignede en let fynsk sejr, åd vestjyderne sig langsomt ind på hjemmeholdet, og i slutfasen satte GOG alt over styr. Fynboerne må nøjes med bronzemedaljer. Effektiv dækning af Gjessing Anført af bagspillerne Klavs Bruun Jørgensen og Kasper Nielsen kom hjemmeholdet foran 12-7, men så sendte Skjern sit forsvar længere frem. Angrebsmæssigt led Skjern alvorligt under, at GOG dækkede Kristian Gjessing meget offensivt, men efter pausen kom Lars Møller Madsen på banen og var den skudtrussel, der vendte kampen til Skjerns fordel. GOG førte 17-15 ved pausen, men midt i halvlegen kom Skjern foran for første gang 23-22, og holdet øgede selv med en mand i undertal. Syv minutter før tid førte udeholdet med 30-23, og det var en umulig opgave at komme tilbage for de rystede fynboer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager