Det var ikke kun på banen, Danmark leverede noget skidt, da landsholdet spillede mod Bosnien i onsdags. De fleste rødhvide spillere fik dumpekarakter - det samme gjorde vagterne uden for banen. Sikkerhedspersonalet opdagede under kropsvisitation ved indgangen ikke de bosniske gæsters medbragte romerlys og røgbomber. Fyrværkeri, som generede spillere, tilskuere og politi på stadion under kampen, og som resulterede i fem tilskueres anholdelse. »Vi var forberedt på, at bosnierne ville medbringe romerlys og røgbomber. Det så vi, da U21-landsholdet spillede i Køge dagen før. Og netop derfor fik vi indført kropsvisitation ved A-landsholdets kamp i Parken«, siger DBU's pressechef Lars Berendt. Havde det i brysterne Men det hjalp tilsyneladende ikke. Flere håndfulde ildrøde romerlys og røgbomber, som med mellemrum indhyllede den ene ende af banen i en tæt tåge, blev kastet ud fra tribunen, hvor de omkring 2.000 bosniske tilhængere sad. DBU og Lars Berendt er ærgerlige over hændelsen, men tager sikkerhedspersonalet i forsvar. »De danske regler forbyder, at man visiterer i nærheden af intime kropsdele. Så er det svært at finde noget, der er gemt mellem kvindernes bryster. De havde også puttet det ned i støvler og sko«, fortæller DBU's pressechef. Tykt tøj på Han understreger, at Parken havde sat ekstra vagter ved de bosniske tilskueres indgang for at få dem sluset hurtigt igennem. Men politiets instrukser forhindrede en skærpet grundighed. »Politiet prioriterede at få tilskuerne hurtigt ind på stadions begrænsede område, hvor betjentene har bedre overblik og kontrol over eventuel ballade. Derfor var der ikke tid til at visitere tilskuerne så grundigt«, siger Lars Berendt, som tilføjer, at kontrollørernes arbejde er ekstra svært om vinteren, fordi tilskuerne har flere lag tykt tøj på. Han afviser, at Parkens indgangssystem og normale sikkerhedsforanstaltninger er for dårlige. »Parken er godkendt som et firestjernet stadion i Europa. Den har tilladelse til at lukke tilskuerne ind gennem de indgange, der findes, så der er intet at pege fingre ad«, siger Berendt. Samme sikkerhedsregler Hverken DBU eller Parken bryder sig om onsdag aftens tumult. Der er dog ingen planer om at ændre på sikkerhedsreglerne for det ene tilfældes skyld. »Vi kunne fra kontrolrummet observere, at strukturen i aftenens optøjer var i stil med den, de engelske hooligans brugte i 1990'erne. Det er altså en særpræget situation, som vi aldrig har set i Parken før«, fastslår Lars Berendt. Bosniernes organiserede ballade bestod af en 'hård' kerne på 3-4 tilskuere, som tændte og kastede bomberne. En gruppe på 10-12 fans omringede dem og skærmede for affyringerne. Bøde på vej Trods gode undskyldninger kan DBU forvente at indkassere en bøde fra Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA. Jim Stjerne Hansen er næstformand i UEFA-udvalget, som udmåler bødestraffen for sikkerhedsforseelser ved internationale fodboldkampe. Han vurderer, at DBU kan risikere en bøde på mellem 0 og 100.000 kroner. »Vi har et godt generalieblad, hvor der stort set ingen anmærkninger er. Derfor ser UEFA formentlig mildt på optøjerne i onsdags, og vi slipper muligvis helt for en bøde«, lyder det fra Jim Stjerne Hansen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager