Copenhagen Marathon foregår 18. maj. Er du i nogenlunde form, og gider du træne tre gange om ugen, i afslappet tempo, kan du sagtens være med. For 2.500 år siden døde Pheidippides, da han havde tilbagelagt de 42,195 km fra byen Marathon til Athen for at fortælle om sejren. I dag er maraton (som staves uden 'h' på dansk) et opnåeligt mål for flere, end man måske tror. Hvis du skynder dig at droppe ambitionen om at skulle i mål på under fire timer, så er du allerede et godt stykke af vejen. Hvis du for eksempel kan leve med at gennemføre på fem timer, så har du hele syv minutter at gøre godt med pr. kilometer, og så kan du tillade dig at gå indimellem. »Der er stor forskel på at 'løbe et maraton' og at 'gennemføre et maraton'. Så hvis man ellers er i rimelig god form, burde man med en fornuftig træningsindsats fra nu af kunne komme op på at gennemføre Copenhagen Marathon 18. maj«, mener Terje Nordberg, forfatteren bag den nye Politikens Løbebog. »Og med god form mener jeg, at man er i stand til at løbe 10 kilometer nogenlunde ubesværet, sådan at man både kan samtale undervejs og egentlig sagtens kunne løbe 10 kilometer til«. Brug fedtdepoterne Har du det sådan, som Nordberg beskriver det, kan du roligt læse videre. Nu hvor du har opgivet at få en flot tid, kan du overveje, om du måske også har behov for at tabe et par kilo. Hvis det er tilfældet, så har du valgt den rette sportsgren. For at kunne gennemføre maraton er du nemlig nødt til at lære din krop at klare sig på fedtdepoterne i stedet for at suge på det mere lettilgængelige glykogen, som vi får fra sukker og stivelse. Glykogen-reserverne slipper nemlig op efter en times tids moderat fysisk arbejde. Og den gode nyhed er, at man i stedet kan træne sin fedtforbrænding ved at løbe meget langsomt. Faktisk skal man helst kunne tale hele tiden på løbeture, der varer over halvanden time. For at kunne løbe rigtigt langt til maj skal du én gang om ugen løbe luntetrav (eller, hvis du vil være lidt smart LSD, Long Slow Distance) i lang tid. Start med en time og øg langsomt uge for uge, indtil du kommer op på din længste tur, 150 minutter, altså to en halv time på landevejen. (Se listen til venstre på denne side). Du skal altså ikke ud på en fuld maraton før på selve dagen. To gange i løbet af ugen skal du så lige ud og lufte dig på ture, hvor du gerne presser tempoet en smule. De to ture bør tilsammen være som din lange weekendtur. Det vil sige, at hvis du er oppe på at løbe 20 km om søndagen, så kan du løbe 8 kilometer om tirsdagen og 12 om fredagen. Bliver du træt af det hele, så skynd dig at holde en friuge, hvor du svømmer dig en tur i stedet. Eller løber på rulleskøjter. Det må ikke blive surt. Og du må ikke ryge ud i skader. Hvis du først begynder at hærge led og sener, så kommer du til at ligge stille i rigtig lang tid. Maraton er selvfølgelig en fysisk udfordring af de større, men holder du hovedet koldt, og får du passet de lange ture, skal du nok komme igennem. Eller som bil-ingeniøren Henry Ford udtrykker det i Politikens Løbebog: »Hvis du tror, du kan, så har du ret. Hvis du tror, du ikke kan, så har du også ret!«. Og selvom maraton må siges at være et udpræget individualistløb, så vil det være en god ide, hvis du finder dig en kammerat eller en løbeklub, så du kan komme til at træne sammen med andre. Ellers bliver turene i det lange løb lidt kedelige.