Det amerikanske syndikat OneWorld blev i dag kendt skyldig i spionage i Louis Vuitton Cup, men kan alligevel ånde lettet op, da båden ikke bliver diskvalificeret. Straffen blev, at båden fratrækkes et point i hver runde, som den er med i gennem resten af turneringen. Det blev afgjort af det særlige Arbitration Panels, som er America's Cups eget voldgiftsnævn. Skal betale en halv million kroner En diskvalifikation havde ellers været på tale, hvilket kunne have åbnet op for et comeback til det skandinaviske Victory Challenge-projekt med den danske rorsmand Jesper Bank. Ud over pointstraffen skal amerikanerne også betale sagens omkostninger, som er opgjort til næsten en halv million kroner. OneWorld's designer har arbejdet for Prada OneWorld skal møde Prada i den ene semifinale. Netop Prada var et af de mandskaber, der havde meldt konkurrenten for spionage. OneWorlds designer, Ian Mitchell, har tidligere arbejdet for de forsvarende America's Cup-vindere fra New Zealand, og han har erkendt, at han havde computerfiler med data fra New Zealands båd fra 1995 og igen fra 2000-udgaven. OneWorld er utilfredse med straffen, da syndikatet ikke mener, at de har brugt oplysningerne til noget som helst og føler, at de er blevet straffet for at sige sandheden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager