Scenen er sat. I kæmpehallen Palais Omnisport de Bercy i Paris er der kørt masser af rødt grus ind, og i dagens første finalekamp om trofæet står en 20-årig Davis Cup-debutant klar til at drille den russiske favorit Marat Safin. Paul-Henri Mathieu får en heftig debut, men han er måske alligevel netop den rigtige til den kamp. Alle havde ventet, at hans mere kendte landsmand Arnaud Clement var blevet valgt til opgøret sammen med kollegerne Sebastien Grosjean, Nicolas Escude og Fabrice Santoro, men kort før tidsfristens udløb besluttede kaptajn Guy Forget, at han ville satse på unge Mathieu, da han ikke var sikker på, at Clement kunne holde hele weekenden pga. et dårligt håndled. For knap to måneder siden bankede Paul-Henri Mathieu fra Strasbourg imidlertid for første gang på til kaptajn Forgets kandidatfelt, da han på Safins hjemmebane i Moskva sikrede sig sin første titel ved Kremlin Cup. Det skete efter bl.a. semifinalesejr over netop den høje russer og finalesejr over hollandske Sjeng Schalken. Og ugen efter gentog han bedriften med sin anden ATP-titel ved at finalebesejre den tidligere verdensetter Gustavo Kuerten i Lyon. Men inden da var han i semifinalen nede med matchbold i andet sæt mod danske Kristian Pless, der nær havde fået sit endelige gennembrud i det franske. Mathieu viste ved den lejlighed store fighteregenskaber, når han har et medlevende fransk publikum i ryggen, og det kan også blive afgørende i Paris i denne weekend. Årets pointsamling, der startede på Challenger Touren, har bragt ham helt frem som nr. 36 på verdensranglisten og nr. 39 i Champions Race. Hans turneringssejre er kommet på hard court, men i 2000 vandt han juniortitlen i French Open på Roland Garros, så grusspillet ligger også godt for hans aggressive baglinjespil. Skulle det kikse for den unge franskmand i åbningskampen har han den mere erfarne Grosjean, verdens nr. 18, til at spille fredagens anden single mod Jevgenij Kafelnikov, der satser hårdt på sejr i Davis Cup som en værdig afslutning på karrieren. Kafelnikov og Safin danner også par i lørdagens double, og som de siger: »Vi er ligeglade med, hvordan vi spiller, bare vi vinder Davis Cup. Det er det, det hele drejer sig om«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce