De regerende europamestre Frankrig fik en resultatmæssig godkendt start på titelforsvaret, da holdet i den første kamp i kvalifikationsgruppe 1 vandt 2-1 i Cypern. Men den franske sejr var langt fra overbevisende, og holdets nye landstræner, Jaques Santini, har formentlig slugt en klump på størrelse med en fodbold, da Yinnakis Okkas bragte Cypern på 1-0 efter et kvarters spil i Nicosia. Wiltord afgjorde Franskmændene, der forsøger at komme sig oven på den miserable VM-slutrunde, pressede på, men fik først i det 38. minut udbytte af anstrengelserne i form af udligning fra Auxerre-angriberen Djibril Cisse. Otte minutter efter pausen sendte Arsenals Sylvain Wiltord Frankrig på afgørende sejrskurs med et godt skud fra kanten af feltet. Rumænere overlegne i Bosnien I Danmarks pulje kom Rumænien perfekt fra start. Holdet vandt 3-0 ude over Bosnien/Herzegovina. Efter blot otte minutter førte rumænerne 2-0 på mål af Christian Chivu og Vladimir Munteanu. Kort før den halve time øgede Ionel Ganea til 3-0. Rumænernes næste kamp er hjemme mod Norge 12. oktober. Sverige heldige med 0-0 Allerede efter de første kampe i kvalifikationsturneringen til EM i 2004 er det klart, at ingen af de skandinaviske lande står med maksimumpoint. Svenskerne måtte i Letland nøjes med 0-0. Sveriges forsvar var usikkert og fremad formåede de blå-gule ikke at komme til mange kvalificerede målchancer. Efter pausen gik det svenske spil helt i stå, og efter 65 minutter manglede Marian Pahars kun et par centimeter i at bringe letterne foran, da han headede på stolpen. Brøndbys Mattias Jonson blev sendt på banen efter pausen som erstatning for Pontus Farnerud, der ikke havde det store held med at erstatte Anders Svensson, som tidligere lørdag måtte melde fra på grund af forkølelse. Portugal og England spillede uafgjort De portugisiske EM-værter indledte lørdag vejen mod slutrunden i 2004 med uafgjort 1-1 i en underholdende venskabskamp mod England i Birmingham. Leeds-spilleren Alan Smith åbnede scoringen på Villa Park fem minutter før pausen, da han på et indlæg fra klubkammeraten Lee Bowyer headede bolden ind bag Vitor Baia i det portugisiske mål. Efter pausen formåede gæsternes indskiftede Nuno Gomes at sende to hovedstød på det engelske træværk, inden Costinha i det 79. minut steg til vejrs efter et hjørnespark og passerede David James.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager