En sejr i sin første Grand Slam-finale og så på favoritunderlaget grus. Det var en drøm, der endelig gik i opfyldelse for den snart 27-årige Albert Costa, der mange gange har været lige ved og næsten, men har måttet se mere berømte navne snuppe æren. Han selv og hele familien lod da også tårerne få frit løb, da 1977-vinderen Guillermo Vilas overrakte ham trofæet. Et langt, sejt træk på ATP Touren var blevet belønnet. Mærkværdig start Starten af denne Grand Slam-finale var mærkværdig. 22-årige Juan Carlos Ferrero spillede mest som en »Chavalito« - en lille dreng - hvilket også stadig er hans kælenavn blandt de spanske spillere. Landsmanden Albert Costa, der har knoklet på alverdens grusbaner de seneste otte år, var totalt styrende, og så overlegen, at det næsten var synd for tilskuerne. En klædeligt, aggressiv Costa De to første sæt gik med 6-1, 6-0 til Costa, der forvandlede byger af slag til vindere og spillede sit livs tennis. Især var han mere aggressiv, end man er vant til at se spanieren, hvilket klædte hans spil fortræffeligt. Ferrero vågnede op I tredje sæt vågnede »Chavalito« og blev voksen, da han bravt kæmpede sig tilbage i dysten, smed nerverne, der nok var trykkende fordi han blev opfattet som favorit, og tog sættet 6-4. Opvisningen var blevet til en rigtig fight. Velspillet fjerde sæt Det fjerde og sidste sæt blev meget velspillet med mange smukke vinderslag fra begge sider, men hele tiden med Costas vilje til sejr som den afgørende forskel. Og han var ikke bange for at prøve de svære slag, selv om sejren var inden for rækkevidde. Ferrero knækkede Sjette parti blev meget langt, og Ferrero brød tilbage til 3-3. Men Costa løftede atter sit spil og brød igen tilbage, hvilket mentalt nok var med til at knække Ferrero. Derefter servede Costa sikkert sin store triumf hjem 6-3 og kastede sig jublende i det berømte røde grus. Nyt liv i karrieren Sejren kan være med til at sparke nyt liv i Costas karriere, der har stået lidt i stampe, men Juan Carlos Ferrero kommer formentlig også til en dag at stå med trofæet på Roland Garros, for hans talent er enormt. Det fik bare aldrig rigtig lov til at udfolde denne søndag eftermiddag - dertil var Costa for suveræn denne gang.