Mandag blev det, inden Tyler Hamilton kunne gå til ro på Grand Hotel Magnolia i Abano Terme efter temposuccesen i Giro d'Italia. En lang transport på en proppet motorvej fra målbyen Numana lidt syd for Ancona til området omkring Padova, hvorfra den italienske cykelrundtur fortsætter tirsdag, udsatte den trætte organisme for yderligere strabadser, men den 31-årige amerikanske kaptajn for det professionelle danske cykelmandskab CSC Tiscali var klar, da der på hviledagen kaldtes til den traditionelle lette formiddagstræning. Inden havde Hamilton haft mulighed for at erfare, at han i italiensk presse nu vurderes som en særdeles fremtrædende kandidat til den endelige Giro-triumf. Men selv er amerikaneren yderst forsigtig med forudsigelserne. Langt til Armstrong Godt nok har han lært meget i årene sammen med Lance Armstrong, men endnu er der et anseeligt stykke vej, til han matcher texanerens nærmest overstrømmende selvsikkerhed. Når han ikke sidder på cyklen, er han stadig den beskedne, høflige type, som med amerikansk velopdragenhed fyrer alle de gængse fraser af, der antyder, at han er overordentlig glad for at sludre, selv om han måske ikke helt er klar over, hvem han egentlig snakker med. »Mine chancer er absolut forbedret, og jeg vil gøre alt for at indfri de forventninger, som nu stilles til mig. Men jeg bliver også nødt til at være realistisk. Jeg er ikke kommet over eftervirkninger af styrtet på 5. etape, hvor jeg slog skulderen meget slemt. Og det gjorde ondt, da vi var ude at køre her på hviledagen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg ikke havde fået smertestillende midler, som jeg ellers har været nødt til at tage før hver etape og nok også må gøre resten af løbet. For der er et eller andet galt i skulderen. Det har vores alternative behandler Ole Kåre Føli konstatereret efter at have arbejdet med den. Han siger, der er noget, som suser rundt. Det kan være en lille del af en knogle, og den må jeg jo på et tidspunkt have fjernet, men foreløbig gælder det om at komme til vejs ende i Giroen med det bedst mulige resultat«, fortæller Tyler Hamilton, som fra sin samlede tredjeplads har direkte udsigt til den rosa førertrøje. Svært i bjergene »Jeg er godt klar over, at jeg ved flere lejligheder har sparet skulderen. Jeg har på stigningerne ikke stået så meget op som de andre, og som jeg måske burde for at lægge en del af belastningen fra benene over på armene. Derfor er jeg også varsom med at spå om kommende dage. For den tid, jeg vandt på enkeltstarten, er ingenting mod det, der kan sættes til, hvis det går galt i bjergene. Jeg var i april i Dolomitterne udelukkende for at lære ruterne på 16. og 17. etape at kende, og jeg må sige, at jeg fik respekt for dem. På den anden side ikke mere, end at jeg tror, jeg kan følge med, hvis alt forløber optimalt. Men ryttere som Francesco Casagrande, Dario Frigo og Cadel Evans bliver meget skrappe modstandere«. Netop de minutiøse forberedelser er en lærdom, Tyler Hamilton har taget med fra tiden med Armstrong og udviklet i samarbejdet med Bjarne Riis. Således kendte han søndagens temporute ud og ind, og det var da heller ingen tilfældighed, at Hamilton dedikerede - den slags skal man gøre i Italien - sejren forleden dels til sin hustru dels til Bjarne Riis. »Riis har givet mig den chance som kaptajn, jeg havde brug for, hvis jeg ikke om nogle år skulle sige til mig selv, at nok var det sjovt at opleve alle de glade stunder sammen med Armstrong, men jeg udnyttede altså aldrig min egen chance. Det har jeg muligheden for nu, og jeg er imponeret over den måde, hvorpå Riis griber tingene an både menneskeligt og fagligt. Min kone og jeg blev inviteret på besøg hos ham i hans hjem i Toscana fire-fem dage i foråret, blot for at vi skulle lære hinanden at kende. Det har jeg aldrig hørt om, at andre sportsdirektører skulle praktisere, og det har betydet meget for mit velbefindende«. Efter Giro kommer Tour'en Små fem uger efter Giro-finalen på søndag i Milano udgør Tyler Hamilton en væsentlig brik i den næste maksimale CSC Tiscali-satsning, når Tour de France-starten går 6. juli i Luxembourg. »Lige nu er det udelukkende Giroen, der optager mig. Men i mine sæsonforberedelser har jeg da også haft Tour de France for øje. I Frankrig bliver rollefordelingen imidlertid anderledes, eftersom Laurent Jalabert skal satse på etapesejre og Carlos Sastre vel nok får samme position som mig, når det gælder klassementet. Spanieren er i øvrigt en fantastisk fyr. Det, han har gjort for mig her i Giroen, er enestående, og det er virkelig noget, der skal betales tilbage på et tidspunkt. Han har sat alle personlige interesser til side for at hjælpe mig. Selvfølgelig har det været hans job, men i betragtning af, hvor godt han selv er kørende, synes jeg, det er store ofre, han har bragt. Først gav han mig sin cykel efter styrtet på 5. etape, og siden fik han slæbt mig igennem, da jeg gik ned mod slutningen på 11.«, fastslår Tyler Hamilton.