Det er dopingsager mod elitesportsfolk, der fylder mest i medierne og dermed i den almindelige danskers bevidsthed. Men i dopingstatistikkerne er eliten langt dårligere repræsenteret end motionisterne. Professor på Rigshospitalets center for muskelforskning, Bengt Saltin, der også er formand for Anti Doping Danmark, ADD, er ikke i tvivl om, at det større dopingmisbrug hos motionisterne skyldes det, han kalder kropskulturen. At der i dagens samfund er en øget fokusering på kroppens udseende. Idealet er muskler »Kropsidealet er at opbygge muskler og se stor ud, og hvis man vil være stor, så hjælper det at tage præparater. Det er fint at holde sig slank, men at få store muskler skal ikke være et skønhedsideal«, siger Bengt Saltin. Dette budskab skal sammen med andre gives videre til børn og unge. Oplysning er en vigtig del af Anti Doping Danmarks arbejde. I den forbindelse skriver Danmarks Idræts-Forbunds blad, Idrætsliv, at skoleelever i 7.-10. klasse fremover skal undervises i doping. Eleverne skal lære, hvordan EPO og NESP, som Johan Mühlegg blev testet positiv for under vinter-OL, virker, og om hvordan anabole steroider opbygger musklerne. Ikke for at få gode idéer, men for at eleverne kan finde ud af, hvor farligt det er at dope sig, og samtidig sætte sig ind i de moralske aspekter omkring doping. ADD møder DGI Fordi doping er mest udbredt blandt motionister er det netop i de miljøer, at ADD også ønsker at foretage kontroller. ADD har en aftale med Dansk Firmaidrætsforbund og forsøger også at få en aftale i stand med professionel boksning, de private fitnesscentre samt kriminalforsorgen. I Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, har ADD's dopingkontrollanter fortsat ingen adgang. Da ADD i sin tid skulle etableres, meddelte DGI, at man ikke ønskede dopingkontrol, men gerne ville være med i oplysningsarbejdet. Det er bare ikke nok, mener ADD. »Vi vil have, at de ligesom alle andre åbner op for dopingkontrol«, siger formanden for ADD, Bengt Saltin, der 4. april vil drøfte sine synspunkter med den nuværende formand for DGI, Søren Møller. Ikke en fristad Det er ADD, der har sendt en invitation til DGI om et møde, så parterne kan tale om emnet. »Vi vil gerne have, at DGI's ledelse forstår betydningen af at kombinere oplysning med kontrol. DGI er ikke en fristad for doping, men når folk er klar over, at DGI ingen kontrol har, kan det tænkes, at de søger derover, fordi de dér kan kombinere træning med ulovlige midler. Det er en risiko, DGI løber«, siger Bengt Saltin, der dog roser DGI's oplysningsarbejde. Absurd kontrol DGI er ikke længere afvisende over for dopingkontrol. Formand Søren Møller kan således godt forestille sig, at der bliver åbnet op over for kontrol i de vægtcentre, som er tilknyttet DGI's medlemsforeninger. Verdensholdet for gymnaster, der er DGI's elite, er endnu en mulighed, men før Søren Møller byder kontrollanterne velkomne, vil han vide, hvor der reelt er behov for dopingkontrol. »Vi skal ikke bruge offentlige ressourcer, hvor det ikke er relevant. Vi skal ikke bruge penge på kontrol, hvis det ikke har nogen effekt«, siger Søren Møller, der mener, at det i den langt overvejende del af DGI vil være »absurd« med dopingkontrol.