Morten Olsens ønskeliste over træningskampe, inden det danske fodboldlandshold 1. juni åbner VM-slutrunden mod Uruguay i den sydkoreanske by Ulsan, er nu blevet opfyldt til mindste detalje. Netop nu er landstræneren sammen med repræsentanter fra Dansk Boldspil-Union (DBU) til VM-briefing i Japans hovedstad Tokyo, og her er den danske delegation blevet enig med Tunesien om en træningskamp mellem de to nationer umiddelbart inden selve slutrunden. Autentiske klimaforhold Kampen bliver spillet søndag 26. maj på det anlæg i Wakayama, som landsholdet vil bruge som fast træningsbane under den indledende VM-lejr i Japan. Dermed slipper holdet for at rejse unødigt, samtidig med at spillerne får en kamp mod en slutrundeklar modstander under de samme forhold, som også vil være gældende seks dage senere i Korea. »Det var vigtigt for os at få en kamp under autentiske klimatiske forhold, mens modstanderens spillestil ikke har været så vigtig med henblik på denne kamp. Til gengæld har det haft høj prioritet, at deres form og kvalitet er i top. Det er jeg sikker på, den er med Tunesien, der ligesom os gerne vil teste sig seriøst før deres første kamp i turneringen«, siger Morten Olsen. Tunesien, der ved slutrunden er i gruppe H sammen med Japan, Belgien og Rusland, skal først i kamp 5. juni og kan derfor bedre acceptere at rejse for at spille træningskamp. Skuffende Tunesien Holdet skuffede gevaldigt ved den netop overståede African Nations Cup, hvor Tunesien som den eneste VM-deltager ikke nåede frem til kvartfinalerne, mens nordafrikanerne heller ikke formåede at score et eneste mål i tre kampe. Ud over kampplanlægningen bliver den danske delegation sammen med repræsentanter for de 31 øvrige VM-deltagere i Tokyo orienteret om en lang række praktiske ting i forbindelse med sommerens slutrunde. Transport, sikkerhed og retningslinjer for dommerne er blandt programpunkterne. DBU's delegation i Japan består ud over Morten Olsen af blandt andre generalsekretær Jim Stjerne Hansen, læge Mogens Kreutzfeldt samt Peter Gorm Olsen fra Rigspolitiet. Han skal ligesom ved EM i 2000 fungere som sikkerhedschef for det danske hold under VM.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager