Lisa Abugozian. En helt almindelige russisk pige på fem et halvt år. Mørkt langt hår i en hestehale. Brune øjne. Og et lille fin pudset ansigt, hvor rynker og bekymringer endnu ikke har sat sine spor. Helt almindelig - og så alligevel ikke. Iført skøjter og et lille skørt forvandler hun sig til en prinsesse på isen. Talentfuld skøjteprinsesse Hun springer. Fører den ene fod hele vejen op bag nakken og griber fat i skøjten med hænderne, mens hun cirkler rundt på et ben på isen. Svinger sig ind i en piruette, kommer ud igen, og fortsætter sit program til den russiske folkemusik, der skratter ud af den lille båndoptager på bænken uden for arenaen. »Hun er rimelig talentfuld. Hun har en god holdning og megen vilje. Hun kan godt blive dygtig«, fortæller hendes træner Olga Penshina. Vi står i et forvokset skur midt i en skolegård i en forstad til Skt. Petersborg. Her ligger en af Ruslands bedste kunstskøjte-skoler Cristal. Den har gennem årene fostret flere olympiske deltagere, en olympisk guldvinder og et bronze-hold i parløb. Kammerater, ikke konkurrenter Skolen har kun en lille isbane på omkring 25 x 20 meter, som nogle forældre fra den lokale skole byggede for 25 år siden, da skøjteskolen blev grundlagt. Alligevel er ventelisterne til de nye hold overtegnede. Allerede nu står der omkring 30 på venteliste, når den nye sæson starter til september. »For os handler det ikke kun om, at have nogle dygtige skøjteelever. Vi ser også på deres menneskelige egenskaber. Vores elever skal være glade for at stå på skøjter. De skal se hinanden som kammerater - ikke kun som konkurrenter - de skal kunne glæde sig over andres præstation. Derfor forsøger vi at lave en skole, hvor børnene bliver forkælet, hvor forældrene er velkomne og har et socialt liv, og hvor alle synes, det er hyggeligt at være«, fortæller skolens leder Vera M. Shadrina. Mens kulden kravler længere og længere ud i tæerne, løber omkring 15 elever, hvoraf kun to er drenge, rundt på isen og træner. Den ældste er omkring otte år, mens den fem et halvt-årige Lisa Aboguzian er klassens yngste. Sikker på isen Eleverne går på et fortsætter hold. Det vil sige, de alle sammen har deres eget program, deltager i konkurrencer, og træner både på is og en gymnastiksal, hvor de øver koreografi. Lisa Aboguzian har skøjtet i tre år. Hun træner på is tre gang om ugen og har to timers koreografitræning. På isen færdes hun mere sikkert på sine skøjter, end de fleste danskere nogensinde kommer til. »Det er hårdt, når vi træner så meget. Men jeg har ikke lyst til at holde op. Det sværeste er axlerne (springene, hvor man drejer rundt samtidigt, red.). De giver ret mange blå mærker«, fortæller hun. Hvad er din største drøm? »At få en ny cykel«, siger Lisa Aboguzian og skøjter tilbage på isen. Der findes en skole mere i Skt. Petersborg, som også har sin egen is. Den er byens officielle skole, og derfor hjælper kommunen med at betale udgifterne til el, vand og fryseanlæg. Cristal får stort set ikke nogen hjælp fra staten eller kommunen. I stedet betaler eleverne omkring 350 rubler om måneden - cirka 90 kroner - for at gå der. Ingen leg Det behøver eleverne i den anden skole ikke. Alligevel er den ikke nær så populær, som Cristal, fortæller Vera M. Shadrina. »Mange trænere er mest trænere for deres egen skyld. De bruger eleverne til at blive bekræftet i deres egen formåen, og derfor behndler de ikke børn som børn, men som objekter. De kræver og kræver, i stedet for at gøre det at skøjte til en leg«, siger Vera M. Shadrina. The med honning En af drengene på holdet skøjter hen til træneren. Han klager over, han har ondt i halsen. Træneren lægger en beroligende hånd på hans skulder, og lover ham en kop the med honning. »Vi prøver at forkæle vores elever med små gaver og konkurrencer for at gøre det hele lidt sjovere. Trænerne sørger for, at hver elev får en undervisning, der passer til ham eller hende, og at de ikke bliver presset for meget. Selvfølgelig stiller vi krav, når de bliver ældre, men når de er små, skal de bare have lov at skøjte, som de har lyst til«, siger Vera M. Shadrina. Træningen er ved at være overstået. Den lille Lisa Aboguzian smuttede ud til sin mor noget før de andre. Hun gad åbenbart ikke så meget i dag. I morgen skal hun til træning igen - og måske bliver hun den næste stjerne fra Cristal midt i skolegården uden for Skt. Petersborg.