Forvirringen er total i den danske superliga, når det gælder beredskabet mod dansk fodbolds første dopingsag. Få klubber har en handlingsplan på plads. Flertallet tror, at de bare kan fyre spillerne og vaske hænderne på den måde. Det afvises af Spillerforeningen. Sponsorerne er til gengæld begyndt at vågne, og holdningen er klar. Pengene trækkes i land, når dopingsager dukker op. Indtil videre er dansk fodbold gået fri, når det gælder dopingsager. Men det kan være naivt at tro, at det bliver ved at gå godt. Anti Doping Danmark beskriver nemlig dansk fodbold som en højrisikogruppe med hensyn til dopingmisbrug. På samme linje som håndboldsporten, der i januar blev vækket af tornerosesøvnen med harpikssportens første dopingsag. Anti Doping Danmark, der står for dopingprøverne i hverdagen, tilbyder som noget helt nyt at dopingteste på bestilling mod betaling. Den mulighed tiltaler AaB's sportsdirektør Lynge Jacobsen. I Aalborg erkender de nemlig, at klubben som børsnoteret virksomhed har et ansvar overfor medarbejdere, sponsorer og fans. Derfor er AaB tvunget til at tage højde for alle problemstillinger. »Som børsnoteret klub bliver vi nødt til at være på forkant med udviklingen. Jeg har ingen grund til at tro, at vi har et dopingproblem, men hvis folk spørger om, hvordan jeg ved det, så er jeg skakmat«, siger Lynge Jacobsen. Sportsdirektøren undersøgte for et år siden, om det kunne lade sig gøre selv at få testet truppen på bestilling. Men svaret var dengang negativt. Anti Doping Danmarks sekretariatschef Finn Mikkelsen bekræfter, at de nu er klar til at rykke ud, når klubberne ringer ind. Prisen for at teste fem spillere er godt 10.000 kroner. En invitation som Lynge Jacobsen godt kan forestille sig at tage imod. »Hvis vores spillere opfatter en test som mistro, så må vi tage en snak med dem om det. Men det vil ikke stoppe os. Om det koster 10.000 eller 40.000 kroner er lige meget. Det er pebernødder i forhold til, hvad en dopingsag kan komme til at koste. Så er jeg i øvrigt ligeglad med, hvis andre mener, at det er at skyde gråspurve med kanoner«, siger Lynge Jacobsen. Det er åndssvagt Få klubber kan forestille sig at gøre brug af tilbuddet, fordi der ikke er et problem i Danmark. Hos de regerende danske mestre FC København er holdningen til det nye tilbud meget forskellig fra den nordjyske. »Det synes jeg, lyder åndssvagt. Jeg gider ikke bruge tid på noget, der slet ikke er et problem. Vi bruger jo heller ikke tid på at sikre Parken mod et atombombeangreb. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal lave et dopingberedskab. En spiller, der bliver taget for doping får ophævet kontrakten, så enkelt er det«, siger FCKs sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm, der i sin fortid i Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg gennem 14 år var med til at uddanne dopingkontrollanter. Så enkelt er det faktisk ikke, hvis man spørger Spillerforeningens direktør Mads Øland, som har fulgt efterårets steroid-sager i international fodbold med blandt andre hollænderen Edgar Davids og spanske Josep Guardiola. »En fyring, vil jeg tro, kræver bevis for, at spilleren bevidst har dopet sig, og der er en positiv test ikke nok. I Dansk Boldspil-Unions (DBU) standardkontrakt er der ingen specifikke bestemmelser om doping, og vi har herhjemme ingen retspraksis, hvor doping indgår. Der er forskel på, om en spiller bliver taget med en stor fed sprøjte i låret, eller om det er et steroid fra en pumpet spansk bøf«, siger Mads Øland. Ifølge direktøren hos Spillerforeningen rejser en dopingsag en lang række spørgsmål, og han påpeger, at virksomhederne må bøde for det, de ansatte foretager sig. Hvis klublægen f.eks. har sagt god for et kosttilskud, der fælder en spiller i en dopingtest, så kan spilleren rejse erstatningssag overfor klubben. Mange superligaklubber har givet udtryk for, at de langt fra er sikre på, hvordan de står kontraktmæssigt, hvis en spiller bliver knaldet for dopingmisbrug. Brøndby og OB tager allerede problemet meget alvorligt, når det gælder spillerkontrakter. På den storkøbenhavnske vestegn skriver spillerne under på et tillæg til DBU's standardkontrakt, der fungerer som et slags ordensreglement. Heri står, at alle spillere er forpligtet til, at ethvert behov for medicinering og hjælp til spillerens fysiske situation skal godkendes af klubben. I OB har spillerne for nylig skrevet under på, at de har modtaget undervisning og materiale om dopingreglerne. Dansk fodbold er mere end klubber og spillere. Det handler i endnu højere grad om penge. Og dem leverer sponsorerne bunker af. En dopingsag kan dog vise sig at tørlægge pengestrømmen. En rundspørge har vist, at klubbernes sponsorer generelt ikke forlanger særlige regler, der tager højde for dopingproblematikken. Viborg FF erkender ligesom flere andre klubber, at de bør sætte mere fokus på at have en antidopingstrategi. Det er højaktuelt, fordi klubben sidder i kontraktforhandlinger, hvor doping er et tema på den anden side af forhandlingsbordet. »Vi er forholdsvis tæt på at lave en aftale med en ny stor samarbejdspartner, og der har dopingproblematikken været oppe og vende. Den potentielle samarbejdspartner har et ønske om en passus i kontrakten, der tager stilling til doping«, siger Viborgs direktør Morten Jensen. Det ventes, at det nye samarbejde afsløres i dag på et pressemøde i Viborg. Ingen dopingparagraf Carlsberg, der står på brystet i såvel OB som FC København, har ikke en decideret dopingparagraf i sine kontrakter med sportsklubber, men der en moralklausul, som kan være en effektiv bagdør, hvis dopingbomben sprænger. Flyselskabet SAS, der i efteråret indgik en dyr aftale om hovedsponsoratet for den bedste danske fodboldrække oplyser, at selskabet har en paragraf om misligholdelse i kontrakten. Den vil SAS anvende, hvis der pludselig kom en byge af dopingdomme. En enkeltsag vil kræve en nærmere vurdering. »Hvis der skulle komme en sag, så vil vi henvende os til Divisionsforeningen, så de kan skaffe os en redegørelse fra den enkelte klub«, siger Pia Andersen, der er sponsoransvarlig hos SAS. Superligaens førerhold Brøndby har med stigende bekymring fulgt det stigende antal dopingsager i europæisk fodbold. »Når det sker i Italien, så skærper det kun opmærksomheden, fordi vi netop skal undgå at betragte det som tabu. Det kan jo ske. Jeg ved ikke helt præcist, hvordan vi står kontraktmæssigt med Codan i sådan en situation, men det vil jo være forfærdeligt for sponsorer, spillere og fans«, siger Brøndbys generalsekretær Emil Bakkendorf. »Det er derfor vigtigt, at vi følger vores spillere tæt. Vi har f.eks to spillere, der har astma, og de skal give besked, hvis de lørdag aften har det dårligt og skal bruge et ekstra pift i lungerne«, siger han. De mere og mere omfattende dopingprøver herhjemme vidner ikke om dopingproblemer i dansk fodbold. Men hvis bomben en dag sprænger i en tilfældig klub, som det for nylig skete i håndboldverdenen, så vil sponsorer ikke stille sig tilfreds med en forklaringen om en dygtig lægestab, der i ny og næ giver spillerne generel oplysning om reglerne.