Selv om forslaget til en ny struktur i Danmarksturneringen i fodbold blev trukket tilbage af forslagsstillerne, personificeret i Brøndby-direktør Per Bjerregaard, og slet ikke kom til afstemning på Dansk Boldspil-Unions repræsentantskabsmøde i går i Odense, er der store chancer for, at turneringen alligevel blive ændret fra sæsonstarten 2003-2004, og at en overgangsordning gennemføres i den kommende 2002-2003. Det vil ske, hvis toppen og bredden kan forhandle sig til rette i et nyt DBU-udvalg med den nye DBU-formand Allan Hansen i spidsen og derefter på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde inden sæsonstarten efter sommerpausen i år bliver enige om og forpligter hinanden til at stemme forslaget igennem på den ordinære repræsentantskabsmøde i februar 2003. Lovene foreskriver, at turneringsændringer kun kan vedtages på et ordinære repræsentantskabsmøde. Blandt klubberne i Superligaen, 1. division og 2. division er der bred enighed om, hvordan turneringsstrukturen skal ændres og se ud i fremtiden. Men klubberne har været i tidnød med udarbejdelsen af forslaget, der knytter sig meget tæt sammen med et forslag til en økonomimodel for fordelingen af pengene i dansk fodbold på en måde, som både DBU og klubberne i fællesskab kan sige god for. Derfor var en række lokalunionsledere i går på talerstolen og gav udtryk for stærk modstand. »Vi ved for lidt om, hvad forslaget i helhed går ud på«, sagde den lolland-falsterske unionsformand, Ove Jensen. Per Bjerregaard bedyrede ganske vist, at forslaget kun handler om det sportslige - som han fremlagde, forklarede baggrunden og argumenterede for - men Skives Hans Kurt Larsen, der også har været med til at udarbejde forslaget, erklærede åbent: »Det, der er fremlagt, er forslagets synlige del. Vi har endnu ikke en helhedsløsning klar med en økonomi-model, der omhandler principperne for en solidarisk fordeling af midlerne i dansk fodbold«. Hvis forslagsstillerne ville have haft forslaget vedtaget i går, var det da ikke smart at tale om en synlig og en usynlig/hemmelig del, kan man mene. Hans Kurt Larsen løftede lidt af sløret for økonomidelen: De næstbedste klubber skal i en ny struktur ikke stilles ringere end nu, der skal afsættes flere penge (fra både DBU og klubberne) til talentudvikling, og der skal bruges flere penge på at løse fodboldens problem med en vigende tilgang af unge spillere. Fingre i pengekassen Mange af breddefodboldens ledere sad nok med den tanke, at topklubberne - hvoraf mange som bekendt er i alvorlige økonomiske vanskeligheder - vil have fat i flere af millionerne i DBUs store pengetank. Formentlig har de ret i den antagelse. Men detaljer blev altså ikke forklaret fra klubbernes side i går. Allan Hansen, der dagen før repræsentantskabsmødet blev præsenteret for klubbernes oplæg til en helhedsmodel omfattende både turneringsstruktur og økonomi, sagde, at det var et godt og positivt oplæg, der kan bruges i det kommende udvalgsarbejde. Både den nye formand og flere andre foreslog Per Bjerregaard at trække forslaget samtidig med, at klubberne fik tilsagn om, at DBU vil gå positivt ind i arbejdet med at finpudse og færdiggøre forslaget. Per Bjerregaard fulgte altså rådet. Han var alligevel tilfreds med mødets forløb i går og formødet i fredags, fordi han følte, at tonen havde været god i dialogen mellem DBU-toppen og klubrepræsentanterne. Den nye turnering Hvis man forestiller sig, at der bliver enighed om økonomidelen, og det forslag til en ny turneringsstruktur, der var fremsat i går, fastholdes, så vil Danmarksturneringen fra sæsonen 2003-2004 komme til at se sådan ud: Antallet af divisionshold udvides fra 44 til 56. Der skal spilles i fire rækker i stedet for tre, og de 24 øverste hold vil få 36 turneringskampe pr. sæson, mens Superliga-holdene i den nuværende struktur spiller 33. Superligaen skal bestå af 12 hold i et grundspil, der afvikles om efteråret. Liga B skal bestå af 12 hold, der spiller et grundspil om efteråret. 1. division skal bestå af 16 hold og 2. division af 16 hold - og i 2. division kan der spille maksimalt 8 andethold. Efter grundspillet fortsætter de otte bedste i Superligaens slutspil, og holdene tager deres point og målscore med fra grundspillet. De fire nederste danner sammen med de fire øverste i liga B en ny liga B, der spiller et slutspil om oprykning i foråret. Alle hold starter med 0 point og målscoren 0-0. De 8 nederste i liga Bs grundspil spiller om at undgå nedrykning i en liga C i foråret. Holdene tager point og målscore med fra grundspillet. De 4 nederste i liga C rykker ned i 1. division. Hyldgaards kritik Den afgående DBU-formand Poul Hyldgaard blandede sig ikke i debatten, men i sin sidste formandsberetning gav han udtryk for, hvad han mener om prof-klubberne og deres problemer. »Økonomien i klubberne er der sagt meget om i de senere år, og fra denne talerstol har der mange gange lydt advarende ord, men meget har det ikke hjulpet. Problemet er blot, hvor langt vi skal ud i det økonomiske uføre, før sejlene bliver rebet. I 1978 fik kontraktudvalget 48 budgetter til godkendelse, heraf havde de 44 budgetteret med at vinde pokalfinalen .« »Der kommer flere og flere professionelle forretningsfolk i klubbernes bestyrelser, men det gode gamle princip om, at indtægterne skal være større end udgifterne, er ofte glemt«, sagde Poul Hyldgaard. »Jeg tror også, at klubberne må erkende, at flere turneringer, flere kampe, ikke øger indtægterne. Publikum både på stadion og foran fjernsynet er mættet med fodbold. Det ville være klogt at holde lidt igen. Og koncentrere sig om at udvikle sit eget hold og sine egne spillere, til gavn og genkendelsesglæde for eget publikum«. »Det er et skråplan, når træneren blot kan forlange et nyt indkøb, bare det halter en smule på en eller anden plads på holdet. Publikum vil se deres hold og deres spillere, effekten ved at bringe en stjerne fra en anden klub eller et andet land er der givetvis, men den er kortfristet«. »Det bliver min efterfølgers store opgave at holde sammen på unionen. Det er fremført, at DBU er en foreningsorganisation, og at visse klubber føler, at de er forretninger. Sandheden er, at man er begge dele«, sagde Poul Hyldgaard videre. »Sporten må ikke i lyset af forretningsmæssige synspunkter træde i baggrunden. Lad mig give det råd til de kommende ledere af unionen. Uanset hvad man bliver truet med om dannelse af dit og dat, sprængning af DBU, så er det for mig at se kun tomme trusler, der drejer sig om magt og kun magt«. Ud efter konkurs Poul Hyldgaard omtalte ikke Lyngbys beskæmmende konkurs - men som følge af Lyngbys triste skæbne i efteråret blev et 'konkursforslag', til ikrafttræden i næste sæson, enstemmigt vedtaget af forsamlingen: Prof-klubber, der går konkurs, smides øjeblikkeligt ud af pokalturneringen og af danmarksturneringen. De opnåede resultater indtil og med dagen før konkursafsigelsen fastholdes, mens de resterende kampe fastsættes ved, at modstanderholdet tildeles tre point og målscoren 3-0. Mens mange klubbers økonomi altså er noget 'haltende', ser det godt ud for DBU, som det har gjort i mangeår. »Vores økonomi skal være god«, præciserede Poul Hyldgaard. »Mange mener, at formuen er for stor. Det synspunkt deler jeg ikke. Nogle få år med svigtende landsholdsindsats, og formuen er væk. Da lokalunionerne og en andre direkte tiltag er afhængige af DBUs betalingsevne, er det vigtigt, at formuen bevares næsten intakt«. 109 mio. kr. i kassen DBUs pengetank indeholder for tiden godt 109 millioner kroner efter et regnskabsår med et overskud på 1,4 millioner, forklarede kassereren Torben Mogensen, København - der i øvrigt indtil for et par måneder siden var formandskandidat, men ligesom AB-lederen Erik Steiness Neergaard valgt at trække sig og overlade kamppladsen til Allan Hansen og Henning R. Jensen. Der var faktisk budgetteret med et minus på godt ni millioner kroner. Men DBU fik større overskud end forventet på A-landskampene, og tv-indtægterne blev betydeligt større end forudset, fordi mange lande i Det Fjerne Østen i det forløbne år viste meget stor interesse for Danmarks VM-hold og har betalt for at se kvalifikationskampene i tv. DBU budgetterer med et underskud på 15,5 millioner kroner i dette regnskabsår. Hvis VM-holdet kommer langt i slutrunden i Sydkorea og Japan, og DBU dermed får flere end de fem millioner kroner nette, man forsigtigt regner med som et VM-nettooverskud, så kan det store minus imidlertid blive reduceret til et nul eller måske endda til et overskud, så pengetanken vokser, mens klubberne ser misundeligt til.